Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
L34 haves flere Blade, i hvilket Tilfælde Nammen og Bladene tilsammen kaldes Gitter. I dette Tilfælde maa der væte to Sidestykker i Nammen, hvilke maa være saa stive, at de kunne modstaae Spændingen af alle Bladene. En meget god Construction alf Sangramme findes ved den Fig. 755 afbildede Sangmelle, der er constrneret af Halette i Arras, og i Detail afbildet og beskrevet hos Leblanc *). Saugrammen, der sees efter sin brede Side i Fig. B, er en Ramme med 2 Sidestykker I af Iern, der foroven og forneden ere forbundne med to andre Stykker I,, paa hvilke kunne flydes Kapper med Hager forneden, hvilke tydeligt sees Fig. A. I Hagerne indhages tilsvar rende til Saugbladets Ender fasinittede Hager, og Kapperne kunne ved Kilerne bruges til at lofte lidt Hagerne og derved da holde Saugbladene spændte; men for at spænde alle Saugblade lige siærkt, drives ikke Kilerne stærkt ind, men trykkes blot ind eflerr haanden som ethvert af Bladene ved en Vægt er trukket saa hojt op, som denne for; maaer. Til den Ende er i Sangstellet anbragt Tapleje for en Axe b, der i Midten har et Hul ved K, i hvilket kan indsættes en Vægtstang, der sees punkteret i Fig. A, paa hvis Ende kan anbringes en tilstrækkelig stor Vægt. Paa den Side af Axen, der er modvendt Vægtsrangen, sidde to smaae ndstaaende Arme, over hvilke kan lægges en flad Stang paa Hojkant, hvilket ikke godt sees i de her givne Figurer; men fom man let kan forer frille sig; paa denne Stang kan skydes frem og tilbage en Hylse, fra hvilken en Stang e med en Krog pan Enden, der er forestillet pnnkteret Fig. A, gaaer ned og kan hages fast i hvilket Saugsblads Hage man vil; tillige kunne to Stiver f stilles fra Axen ned mod Sangrammen saaledes, at Virkningen af Vægten kun kan være at spænde Saugen. Er nit denne trukket op, og Kilerne ffudre ind, da kan Krogen hages ud og hages igjen ind i et andet Blad og saaledes fremdeles, indtil alle Blade ere blevne spændte. Nærmere Details af disse Spændingsindretninger findes hos Leblanc 1. c. PI. 11. Saugbladene holdes i den bestemte Afstand fra hverandre deels derved, ot der lægges Træstykker ind mellem Kapperne, deels derved, at de faae Styr der, hvor de lige skulle stjeere, saa- ledes, som siden vil sees. Anmærkning. Der kunde spørges om det er fordeelagtigst, nt anvende et enkelt Saugblad og forskyde Træet ifald flere Snit skjceres, eller at sætte flere Blade i samme Ramme. I Almindelighed er der, hvor flere Snit skulle ffjæres, Fordeel ved at bruge flere Blade, i alle Tilfælde, hvor man har Kraft nok dertil, og saameget at gjore, at Saugværket stadigt kan være i Brug, og tillige Arbejdet ikke er af den 2(vtz at der vilde frembringe ’) Rccueil 2nie Partie, Pl. 9, 10, 11.