Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
L34
haves flere Blade, i hvilket Tilfælde Nammen og Bladene tilsammen kaldes Gitter.
I dette Tilfælde maa der væte to Sidestykker i Nammen, hvilke maa være saa stive,
at de kunne modstaae Spændingen af alle Bladene. En meget god Construction alf
Sangramme findes ved den Fig. 755 afbildede Sangmelle, der er constrneret af
Halette i Arras, og i Detail afbildet og beskrevet hos Leblanc *). Saugrammen,
der sees efter sin brede Side i Fig. B, er en Ramme med 2 Sidestykker I af Iern, der
foroven og forneden ere forbundne med to andre Stykker I,, paa hvilke kunne flydes
Kapper med Hager forneden, hvilke tydeligt sees Fig. A. I Hagerne indhages tilsvar
rende til Saugbladets Ender fasinittede Hager, og Kapperne kunne ved Kilerne bruges
til at lofte lidt Hagerne og derved da holde Saugbladene spændte; men for at spænde
alle Saugblade lige siærkt, drives ikke Kilerne stærkt ind, men trykkes blot ind eflerr
haanden som ethvert af Bladene ved en Vægt er trukket saa hojt op, som denne for;
maaer. Til den Ende er i Sangstellet anbragt Tapleje for en Axe b, der i Midten har et
Hul ved K, i hvilket kan indsættes en Vægtstang, der sees punkteret i Fig. A, paa hvis
Ende kan anbringes en tilstrækkelig stor Vægt. Paa den Side af Axen, der er modvendt
Vægtsrangen, sidde to smaae ndstaaende Arme, over hvilke kan lægges en flad Stang
paa Hojkant, hvilket ikke godt sees i de her givne Figurer; men fom man let kan forer
frille sig; paa denne Stang kan skydes frem og tilbage en Hylse, fra hvilken en Stang e
med en Krog pan Enden, der er forestillet pnnkteret Fig. A, gaaer ned og kan hages
fast i hvilket Saugsblads Hage man vil; tillige kunne to Stiver f stilles fra Axen ned mod
Sangrammen saaledes, at Virkningen af Vægten kun kan være at spænde Saugen. Er
nit denne trukket op, og Kilerne ffudre ind, da kan Krogen hages ud og hages igjen ind
i et andet Blad og saaledes fremdeles, indtil alle Blade ere blevne spændte. Nærmere
Details af disse Spændingsindretninger findes hos Leblanc 1. c. PI. 11. Saugbladene
holdes i den bestemte Afstand fra hverandre deels derved, ot der lægges Træstykker ind
mellem Kapperne, deels derved, at de faae Styr der, hvor de lige skulle stjeere, saa-
ledes, som siden vil sees.
Anmærkning. Der kunde spørges om det er fordeelagtigst, nt anvende et enkelt
Saugblad og forskyde Træet ifald flere Snit skjceres, eller at sætte flere Blade i samme
Ramme. I Almindelighed er der, hvor flere Snit skulle ffjæres, Fordeel ved at bruge flere
Blade, i alle Tilfælde, hvor man har Kraft nok dertil, og saameget at gjore, at Saugværket
stadigt kan være i Brug, og tillige Arbejdet ikke er af den 2(vtz at der vilde frembringe
’) Rccueil 2nie Partie, Pl. 9, 10, 11.