Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

535 ffadelig Rystelse at bruge flere Blade, saasom hvor der skal skjæres meget tynde Plader, saasom Fineerplader og desl. Deels bliver nemlig Frictionen noget mindre, end ved flere Snit med et enkelt Blad, deels spares en Deel af den Tid, der bruges for at fore Saugr vognen tilbage og forskyde Træets og deels spares i Folkelsn. Ved Finerskjæring lade sig fiere Blade ikke bruge af Grunde som ovenfor ere omtalte, og hvor Afstanden mellem Snittene hyppigt stal forandres, er der vel heller ingen Fordeel; men f. Ex. til at ffjære Planker eller Bredder af hele Stammer synes det t Almindelighed, hvor der er nok at gjme, at være rigtigst, at anvende faa mange Blade i Sauggitteret, at alle Snit skes paa eengang faa at Træet ikke fores tilbage. 1240. Sauggitteret bevæger sig, som allerede er bemcerket, frem og tilbage; men denne alternerende Bevægelse kan enten være retliniet eller krumliniet og nærmest vertical eller nærmest horizontal. De allerfleste Sange i Sangmoller tt I Træe bevæge sig retliniet, heelt eller næsten verticalt, dog har man og Sauge, der bevæge sig horizontalt, hvilket ved SteensaUge næsten er det sædvanligste, og ligeledes har man forsøgt saaledes, som siden nærmere skal blive omtalt, at styre Sangen saaledes, at den ffjcrrer efter en plan krum Linie bestandigt i samme Flade omtrent som Saugffjærere, der med Haandr kraft ffjcrre med en Langsaug, forer den. I Almindelighed bevirkes den frem- og tilbage- gaaende Bevægelse ved at transformere en bestandigt roterende Bevægelse ved Hjælp af en Krumtap, hvis Skagle directe eller gjennem en Balancier sætter Sauggitteret i Ver vægerse; derimod gives Sangen Styr paa forffjellige Maader, af hvilke nogle af de vigtigste skalle blive omtalte. 1241. En af de scrdvanligst anvendte Maader at styre Bevægelsen af en ver- tical, efter en ret Linie op og nedgaaende Saug, er ved Hjælp af False, Coulisser eller lignende, i, eller paa hvilke Saugrammen er nodsaget til bestandigt at bevæge sig. To Exempler paa en saadan Styringsmaade give de to Fig. 754 og 755 afbildede Sangr moller. Ved den første bevirkes Bevægelsen af Balancieren A ved den paa Svinghjulet C, der sættes t Bevægelse ved en Remskive, anbragte Krmntapnagle og Skaglen B, hvilke sætte Balancieren i en frem- og tilbagegaaende Bevægelse, som den igjen gjennem en anden Skagle D forplanter til en Ramme E, der gaaer med 4 udsiaaende Tunger af Iern lodret op og ned i en Fals af Jern, fom er anbragt paa Stolen, og til denne Ramme hægtes Saugrammen fast. Saugbladet selv gaaer mellem to Bakker 3' oven for, og toTr neden for Træet, saa at det ikke kan afvige til Siden. Paa den Fig. 755 afbildede Sangnislle meddeles Bevægelsen directe ril Sanggitteret fra Krmntappen B, der drejes