Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

536 ved Remskiven D, gjennem Skaglen C. Styret for Bevægelsen frembringes derved, at fire paa Saugrammens lange Stykker anbragte Iernstiver c gaae i Coulisser mellem Metalbakker. Deels for bedre at kunne stille Coulksserne saaledes, at deres Axer ere pa- rallele, deels for at kunne, om det maatte ansees fordeelagtkgt, stille dem saaledes, at Sauggittret under sin Bevægelse ikke gjennemlober en lodret Linie, men een, der gjor en lille Vinkel med Verticalen, ere de Stykker, i hvilke Falserne ere anbragte, ikke faste til Gesteklet; men de to paa hver Side ere anbragte i et lvst Stykke, der kan drejes om en Nagle paa Midten, med hvilken de ere forbundne med Opstillingen; foroven og forneden have de et langagtigt Hnl efter Formen af en Cirkelbue med deres Afstand fra Midten naglen til Radien, og i disse Huller kunne de med bredhovede Bolte ffrues fast til Ger stellet, saa at de kunne beholde den eeugang antagne Stilling, og for at kunne stille Sangs gitteret saaledes, at SaUgens virkende Kant gjor en mere eller mindre stor Vinkel med Gitterets Bevægelsesretning, hvilket er af Vigtighed for at Tænderne kunne successivt tage fat, at de ikke flulle flæbe paa Snittet, naar Sangen gaaer op, hvilket vilde forege Modstanden med dens Bevægelse, og endeligt for at de bedre kunne flippe Spaanen, er Apen for Frkctionsffiverne til at stille med Skruer i et langagtigt Aje paa Saugramr mens Sidestykker. Anmærkning 1. Stillingen, som Saugbladet har imod dens Bevægelsesret- ning, er ingenlunde uvigtig. For nærmere at oplyse denne Indflydelse er i Fig. 756 i større Maalestok afbildet et Stykke af et Saugblad og et Stykke af det Træe, som det ffjarer igjennem. Er Saugens virkende Kant parallel med dens Bevægelsesretning, da er det let at indste af Figuren, at den forste Tand vil gjennemlobe aldeles den samme Vej, som de andre, og følgelig maa Tænderne trænge ind i Træet allene ved det Tryk, med hvilket Saugen trykkes mod Træet, eller dette mod den, og de Tænder, der altsaa ikke komme ned til Underkanten af Træet, kunne da fsrst flippe deres Spaaner, naar de ere komne tilbage til Overfladen af Træet. Gjor derimod, som i Figuren, i hvilken V, 1" er Saugens Bevægelsesretning, denne og den virkende Kant af Saugbladet en Vinkel med hverandre, da vil hver Tand gjennemlobe et Rum, som ingen af de andre Tænder have gjennemlobet og gribe ind fra oven af uden transversalt at finde Modstand mod at komme i en saadan Stilling mod Træet, at den kan begynde at skjære, og tillige vil, naar Sau- gen gaaer op. Tænderne fjerne sig fra de Steder, hvor de have stjaaret, og derved gjore Plads, gjennem hvilken en Deel af Spaanerne kunne flippe bort. Den Vinkel, som Tandr linien og Sangens Bevægelsesretning bor gjme med hverandre, afhænger af hvor langt hvert Slag er. Er Vinkelen saaledes, at dens Tangent med Slagets Hejde til Radius