Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

540 Bogstaverne L og I ere byttede om; men antager man den> da faae Vægtsicengerne Ber tydning, og virke omtrent, fom Stængerne i Parallelogrammet, da kunne Skruerne H forandre Heldingen, da gjor Saugen med de her afbildede Dimensioner de angivne Vinkler med Verticalen, og da fores Snittet omtrent paa samme Maade, fom Langsaugffjcererne fore det, hvilket var den Opgave, for hvis Losning Selskabet havde udsat Præmie, saa at jeg næsten antager for vist, at en saadan Fejltagelse er indløbet i Beskrivelsen, der knn er gjort efter en Model, i hvilken ingen Saugblade fandtes, og som var gjort fortrinsviis for ot gjore Vægtstangsforbindelsen tydelig og anskuelig. I denne Mening bestyrkes jeg end mere ved Rapporten, der i det almindelige Begreb, som den giver om Mechanismen, anføres, ot de lange Sider af Saugrammen ere forbundne ved Led med to liggende Vcrgtsicenger, der siaae i Forbindelse med flere andre, hvilket ikke er Tilfældet naar B er Sanggitteret; men vel naar I er det. Angaaende de Længder, som de forffjellige Stænger skulle rigtigst have, eller angaaende Theorien for en saadan Væglsiangsførbirir delse, seer jeg mig for Tiden ikke i Stand til at meddele videre. Som let vil indsees, vil den Function, der skulde angive Sauggitternes Stilling ved enhver Stilling af Krum- tappen , eller Figuren af Snittet bliver hojst forviklet. 1243. Mindre hyppigt er det, al man lader Saugen bevæge sig horizontalt; dette bruges sædvanligst kun til Sauge, der ffude fljære Træeklodse tværtover, og til Steensauge; til Skjæring af lange Stykker paa langs ere de naturligviis ikke brugelige, fordi det vilde være forbundet med Vanskelighed at faae Træet paa en beqvem Maade ført mod Sangen; til Skjæring paa langs af kortere Stykker bruges der derimod i nogle Tilfælde saasom til Skjæringen af Mahognifineerplader. Jeg vil af saadanne Sauge kun beskrive et Par Steensauge, da man derefter let kan forestille sig Consiructiouen af lignende Træesauge. En god Construction af Steensang er allerede afbildet Fig. 743, og beskrevet for en Deel da Slibemoller omtales. Paa Rammen, der hænger i Armene FG og DE ere anbragte to Opstandere paa hver Ende B og C, af hvilke de to sidste, der er stivede af ved et Jernbaand, ferer en Hylse T, der ved et Led fører Sauggikteret LM, i hvilket ere indspændte saa mange Blade, som man vil fljære Snit. Ethvert Sanggitter gaaer mellem 4 opstaaende Stotter RS, der tjener til at styre det og til at holde Steenblokken; de kunne derved ved Kiler stilles længere fra hverandre eller nærmere sammen. I Tvær- stykker, der ere lagte over dem, ere befæstede Jernstængerne fffc, der tjene til Styr for Saugbladene. Fra Hylsen T gaaer ober en Skive en Snoer, i hvis anden Ende hænget- en Vægt W, der kan tjene til at regulere Trykket, som Sangen udover paa Stenen, paa hvilken bestandigt drosses Sand og Vand. Saugen vil da saaledes efterhaanden, som