Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

545 Ui ker hængt til Stelladset; de ere 15 Fod lange og 2 Tommer tykke, satte lige dybt ned og forneden forbundne med 4 Skinner. Disse 4 ril Stængerne skruede Skinner af 4 Tommers Bredde og If Tommes Tykkelse danne Saugstolen eller Rammen, der udven? digt maalt er Fod lang og 4* Fod bred. For ac stivne paa Stængerne blive 4 runde, forneden spidse og skoede tykke Stænger drevne ned i Grunden gsennem Hrer paa Nammen. Inden for denne befinder sig ikke langt fra Midten en Tværskinne cc, hvis Ender ere boltede sammen med Nammen; langs denne Skinne liggeren Tandstand dd, der lader sig bevæge frem og tilbage. En lignende Tandstang med Drev findes og ovenfor underneden Bræddegulvet, saaledes, som sees af Fig. D. Tandstangens Bevægelse bevirkes ved det lille Drev e, der fraaer paa een af Rammens Sidefkinner aalZ og griber ind i Tandstangen. Drevene lader sig dreje ved deres Axe ef, der gaaer igjennem Bjelken LM, og drejes om ved Hjælp af en Skrue uden Ende hz der drejes ved Svinglen i, og ved Tandstangens Bevægelse skydes da Saugbladet nærmere mod det, der skal skjæres. Tandr stangen er foroven ved d bredere, og har da et i Bunden rundet Indsnit, der gaaer efter dens Længde; t Indsnittet kan indskydes et andet Stykke, der fortil er concavt, og ved at holdes fast ved en indstukket Nagle danne et Halsbaand, hvori den runde Stang Ko, hvorpaa Saugbladet er anbragt, kan dreje sig, og hvoraf man igjen med Lethed kan tage den ud. Paa Enden af denne Stang er anbragt, paa en siirkantet Top, et halvcirkel- formigk Saugblad N, der paa der Sted, hvor Tappen gaaer igjennem, er forstærket. Saugbladet har 4| Fods Diameter og har Tænder, der ere ffarpe til begge Sider. Paa den anden Ende af Stangen er anbragt et Haandtag Im, der kan drejes af 2 Mand, medens en tredie drejer paa Skruen uden Ende. Er Snittet gaaet igjennem, tages Stænr gerne op og Saugen flyttes ved Hjalp af Toug, der gaae over een paa Hammeren anr bragt lille Vinde. Anmærkning 3. Man har og forflaaet at bruge til dette Arbejde en Rund- saug; mig ere ingen Constructioner af saadanne bekjendte, som jeg har fundet saa hen- sigtsmæssige, at jeg holdt det for Umagen værd at omtale dem nærmere; men det vil neppe have Vanskelighed at construere en saadan. Man kunde blot ved Gerstners Saug anbringe et heelrundt Blad istedetfor et halvrundt, og istedetfor Haandgrebet foroven anr bringe et Keglehjul, der greb ind i et andet paa en liggende Axe i en lille Stoel, omtrent som paa Betkancourts Maskine til at afskjære Vandplanter. En saadan Saug vilde ved flere Lejligheder kunne gjore god Tjeneste, og i alt Fald være bedre, end Gerstners. Til Afskjæring af svære Pæle foretrækker jeg dog Langsaugen, ved hvilken det tillige er lettere, at anbringe det fornødne Mandskab for at Arbejdet kan gaae raff, end ved Rundsaugen. (69)