Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

546 1245. Lcengden af Slaget, som Saugen i en Sangmelle bor gjore, er Lemmer ligt vilkaarligt; det behoves natnrligviis strængt taget ikke at være større, end lidt mere, end Afstanden mellem to Tænders Spidse; men ved at gjore det saa fort, vilde næsten otte Spaaner blive inde i Snittet og staae i Vejen for Tændernes Snit; og tillige vilde sandsynligviis Saugbladet blive meget varmt; man bruger derfor gjerne at lade Slaget være noget over doppelt saa stort, fom Tykkelsen af Træet er, thi i saa Fald kunne alle Tænderne rense sig enten forneden eller foroven. Ved Steensailge bruger man gjerne paa anden Maade at skaffe Saugmelet bort, og kan derfor have korte Slag af Saugen. Hastigt heden, med hvilken Sangen maa bevæge sig for at give den største Effect, lader sig neppe forud bestemme; man antager i Almindelighed dog, skjsndt mig ingen Forsøg, der kunne vcere afgjsrende, ere bekjendte, at man, naar man har tilstrækkelig Kraft, mindre er udsat før at give Saugen en for flor, end en for lille Hastighed, øg at Saugen staaer sig bedre bed en stor Hastighed, end ved en lille. Det er al beklage, at Coste, der har gjort en heel Deel Forssg med Sangværket i Arsenalet i Metz, ikke har rettet sin Opr mlrrksomhed paa dette for Praxis ingenlmide uvigtige Sporgsmaal. Aldeles afgjort holder jeg det for at vcere, at Sauge, der gaae meget hastigt, give renere Snit, end Sange, der gaae langsomt; i den nyere Tid giver man derfor Saugen en langt raskere Tact, end i ældre Tider. Sangen i den Fig. 754 afbildede Sangmolle gjsr 120—130 Slag i Mindet; den Fig. 755 afbildede gjore 60—80 eftersom der ere indspcendte flere eller færre Blade. Steensange plejer man gjerne ar lade gjore 40—50 Slag i Minutet, ffjondt det sandsynligviis ogsaa ved dem kunde være hensigtsmæssigt, at lade Saugen gaae rastere, end man sædvanligst gjsr. 1246. Maaden, hvorpaa Træet fores mod Sangen, bliver naturligviis for; stjellig deels eftersom Sangen stal stjære et lige eller et krumt Snit, deels eftersom Nammen har eet eller flere Blade, og deels endelig eftersom Saugbladet har en omdrejende eller en fremr og tilbagegaaende Bevægelse. Sange, der have en bestandig omdrejende Be- vægelse, og flulle fljcere et lige Snit, kunne ffjcere bestandigt, og altsaa Træet føres bestandigt mod dem, hvilket naturligviis let kan bevirkes, naar Træet er anbragt paa en Vogn, ved at meddele denne en progressiv retliniet Bevægelse ved Hjælp af eet af de i xwren om Mellemorganerne beskrevne Organer. Det eneste, der maa iagttages, er at man ikke faaer en større progressiv Hastighed, end at Træet kan fljæres saa fort, som det fores frem, saa at den progressive Bevægelse bliver betydeligt langsommere, end den roterende, hvilket lettest kan bevirkes ved Hjælp af Skrnen, thi fljceres denne saaledes, at ten kun gjore een Omgang for hver anden eller tredie, som Sangen gjsr, hvilket vel i