Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

547 Almindelighed lader sig gjsre, da Skruen ikke behsver at vcere synderlig svcrr for at trække Sangvognen, da kan man let ved KeglelM paa Sangens Axe forbinde den rett liniede og roterende Bevægelse. Motlrikerne for Skruerne bør naturligviis være til at udløse. Ogsaa Tandstangen lader sig bruge, ffjendt det fordrer nogle flere Udvexlknger at faae den fornødne Langsomhed i Bevægelse. Skruen uden Ende bevirker det lettest; men den flider saa sicerkt. Bedre forekommer det mig dog at være ved Rundsauge, der skjærer hastigt, paa een eller anden Maade directs eller indirecte at bruge en Kjede uden Ende, da man saa er frie for at fore tilbage. At bruge en Vægt til at trække, vilde maaffee være det meest økonomiske, da Sangen saaledes vilde kunne ffjære til enhver Tid, hvad den formaaede, og altsaa mere, jo blödere Træet var paa de forr fljellige Steder, istedetfor, at man, naar man bruger et altid constant Forhold mellem Sangens og Vognens Hastighed, ikke kan gjore denne større, end, at Saugen kan tage Træet selv der, hvor den finder störst Modstand. Det er vel Ubeqvemt at ffulle, hverr gang Vognen er kommet til Enden, hæve Vægten op igjen; men det vilde ikke have Vanskelighed at træffe en saadan Indretning, at den Krast, der drev Saugen, tillige blev brugt til at trække Vægten op, naar den var faldet ned, hvilket lod sig paa flere Maader med Lethed bevirke. Ved Vexelsauge, der kun ffulle ffjære naar Saugen gaaer ned, bruger man i Almindelighed kun at lade Træet fores frem saalænge Saugen gaaer ned, medens det derimod under dens Opgang ligger aldeles stille. Ved Saugrnaskiner, der flulle ffjære lige Snit, lægger man sædvanligst Træet paa en Namme, der er noget længer, end den største Længde af Træet, der stal ffjæres, hvilken Namme forsynes med Hjul, saa at den danner en Art Vogn, under hvilken er anbragt en Tandstang, der føres frem af et i den indgribende Drev, der drejes om ved et Takhjnl, hvis Axe, ved Foranr dringen af Sangens frem- og tilbagegaaende Bevægelse til bestandigt omdrejende, drejes om. Naturligviis kan denne Mechanisme paa flere forstjellige Maader vcere modificeret. Figurerne 754 og 755 vise to fra hinanden noget forstjellige Consiructioner af Saugvogn, der begge ere hensigtsmæssige. Vognen ved den fsrsie Figur er bestemt til ikke blot at kunne fore Træet efter Længden for at det kan ffjæres ester denne, men og tillige tveers paa Snittet hvergang et Snit er færdigt før et nyt begynder, for saaledes successivt at afffjære Plader af en vis Tykkelse. Træet fljceres, fom Fig. C viser, uden for den lange Side af Vognen, saa at dennes Stykker kunne være saa stærkt forblindne, som man vil. Vognen bestaaer af to Sidestykker, der ere forbundne sammen paa flere Steder, og mellem hvilke ligge Nuller, hvorpaa Trceet kan hvile forneden. Rammen er underneden paa den ene Side forsynet med een paa dens hele Længde fastffrmt Tandstang, i hvilken (69*)