Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
1 548 et Drev K griber ind og fører den frem, og tillige med 4 Skiver a paa hver Sive; af disse ere de paa den ene Side flade paa Kanten, og lobe paa en flad Vane af Støbe- jern; de paa den anden Side derimod have en ffarp Zndstolpniug, med hvilken de gaae paa en flarp Bane. Paa Vognen staaer lodret en anden Ramme M, der forneden har tre Skruemsttriker, i hvilke gaae Skruer L, der kunne dreje sig i Taplejer paa Under- delen af Vognen, og ligeledes foroven er en Opstander paa Midten, en Mottrik for en Skrue, der har sit Tapleje i en tilsvarende paa den ene Side af Vognen befæstet Op- stander. Paa M, der saaledes ved Hjælp af Skruerne kan efter Vognens Bredde stilles hvorledes man vil og holdes verticalt, kunne to Kloer 8, paa hvilket Sted efter Længden man vil, kiles fast; disse Kloer have Huller, igjennem hvilke spidse Nagler kunne drives ind i Enden af Træet og derved holde det, som Fig. C viser, medens det fores mod Saugen. Vognens Bevægelse efter Længden bevirkes, fom allerede er bemærket, ved Indgribningen af Drevet i Tandstangen og dettes Omdrejning; Drevet er anbragt paa samme Axe, fom et Hjul, der igjen griber ind i et andet paa samme Axe, som Takhjulet F, der paa sæd- vanlig Maade sættes i Bevægelse ved Hager, der ere anbragte paa Vægtstangen G, der ved en Iernstang g, hvis Bolt kan sættes i forfljellige Huller, for ar faae mere eller mindre store Oscillationer, er forbundet med Balancieren A og deeltager i dennes Bevær gelse. For at fsre Træet transversalt sættes en Svingle paa den ene Skrue; ved dennes Omdrejning dreje sig tillige de andre Skruer, da der over alle Skruer, hvis Hoved er en med Tænder forsynet Skive, gaaer en Baandkjede uden Ende. Tilbagegangen af Vognen bevirkes ved at dreje i modsat Retning paa en Svingle, der er befæstet paa samme Axe, fom Takhjulet. Vognen i den Fig. 755 afbildede Saugmaskine besiaaer af to lange Stykker N, der begge underneden efter deres hele Længde, ere forsynede hver med en Tandstang aldeles af samme Deling, og tillige med en Skinne af Støbejern, der i Midten har en Root, hvis Sider ere noget convergerende mod Vunden; denne passer paa en Fjeder eller Skinne, der er lagt ind og paaffnret paa Underlaget M, saa at Styk- kerne N, naar de to hinanden aldeles lige Drev gribe ind og gaae om, maae folges ad, fljondt de ikke ere forbundne ved faste Tværsiykker. Træet hviler paa lose Tbærstykker, der ere lagte øver begge de lange Sidestykker, til hvilke Tværstykker de klemmes fast ved andre overlagte Tværstykker, der ffrues fast med Flojmvttriker, der skrues paa Enden af Kramper fra de lange Stykker. Saavel Oversiykkerne fom Understykkerne tages naturr ligviis bort saalcrnge Saugen ffsærer det Sted, hvor de ellers ligge, og lcrgges siden ind, hvilket ikke er til saa stor Ulejlighed, da det kun behøver at ffee 3 Gange i den Tid en heel Stamme jkjæres igjennem. Drevet sættes i Bevægelse af Tathjulet, hvis Hager