Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
550 den gaaer ned. Saugbladet f barer ved et Led forneden en lindseformtg Vægt h, der er svær nok til at kunne fore den, naar den stal {Tjære; foroven er der ligeledes ved et Led ophængt Vægtsrangen de, der har sit Omdrejningspunkt ved b, hvor der ere Taplejer anbragte paa den paa Slæden anbragte Steel a. Med Vægtstangen de, der paa Enden har en Tvarstang for at flere Mand kunne arbejde, er forbundet en Stang hi, der har Omdrejning om en Nagle, og hvis Bevægelse tillige begrcrndses af to Stoppere. Den anden Ende af Vægtstangen er spids, og noget fra Enden hænger i en tynd fiad Stang, der kan gaae i Saugsnittet, en tilstrækkelig svær Vægt I. Det vil af denne Indretning være indlysende, at naar Vægtstangen de loftes op, da vil Saugbladet nærme sig til Stolen, og til samme Tid Stangen hi gaaer lidt tilbage. Naar igjen Saugbladet gaaer ned, vil Stangen fore det ned mod Zsen. Begge Stykker af Stolen staae omtrent 18 Tommer fra hverandre. Retningen af Slædens Bevægelse kan styres af Arbejderne ved Hjælp af Vægtstangen dc. Saugen angives at fordre til sin Betjening 3—4 Mand; derimod angives ikke hvormeget de kunne udrette; men det synes at være indlysende, at de maae kunne udrette en heel Deel mere, end naar de skulle fkjære med en almindelig Langsaug, og da hele Apparatet koster saa lidt, synes det ved Iisning snart ar maatte kunde betale sig. 1247. Skal Snittet ikke ffee efter en ret Linie, men efter en krum, da kommer det naturligviis an paa Formen af den Curve, efter hvilken Snittet stal stee, hvorledes Constrnctionen af den Mechanisme, der fører Træet frem, kan indrettes. Hypr pigst forefalder det, at Snittet stal fores efter en Heelcirkel, en Cirkelbue eller flere con; centrists Snit efter forffjellige Cirkelbuer; det Forste bruges ved den mechanists Fabrikar tion af Tender, der just ikke behøve at være aldeles tætte, saasom Pakfoustager og desl.; det Andet ifær ved den fabrikmässige Fabrikation af Vognhjnl, ved den fabrikmässige Forfcerdigelse af Vandhjul og andre lignende Træehjul. Ved Forfærdigelsen af hele Cirkler har Reichenbach brngt at lægge Træet paa en staaende Spindel, der er underststtet af et Halsbaand foroven, og et Pandeleje forneden, og at trykke det fast ved en Skrue, hvis Spids foroven gik i et Tapleje i samme Linie, fom de to andre, og hvis Mottrik ligger an mod Træet, i hvilket den griber ind med fine Spidser. Om en Skive paa Spinr delen er viklet et Tong, der er saa langt, at det kan føre Spindlen eengang omkring. Vilde man ikke bruge en Voegt, der altsaa trækker continuerligt, da vil det let indsees, at man kun behøvede paa samme Axe, fom Takhjulet, at anbringe et Keglehjul, der greb ind i et paa Spindelen anbragt Keglehjul, og førresten lade Saugens Mechanisms være,