Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
550
den gaaer ned. Saugbladet f barer ved et Led forneden en lindseformtg Vægt h, der er
svær nok til at kunne fore den, naar den stal {Tjære; foroven er der ligeledes ved et Led
ophængt Vægtsrangen de, der har sit Omdrejningspunkt ved b, hvor der ere Taplejer
anbragte paa den paa Slæden anbragte Steel a. Med Vægtstangen de, der paa Enden
har en Tvarstang for at flere Mand kunne arbejde, er forbundet en Stang hi, der har
Omdrejning om en Nagle, og hvis Bevægelse tillige begrcrndses af to Stoppere. Den
anden Ende af Vægtstangen er spids, og noget fra Enden hænger i en tynd fiad Stang,
der kan gaae i Saugsnittet, en tilstrækkelig svær Vægt I. Det vil af denne Indretning
være indlysende, at naar Vægtstangen de loftes op, da vil Saugbladet nærme sig til
Stolen, og til samme Tid Stangen hi gaaer lidt tilbage. Naar igjen Saugbladet gaaer
ned, vil Stangen fore det ned mod Zsen. Begge Stykker af Stolen staae omtrent
18 Tommer fra hverandre. Retningen af Slædens Bevægelse kan styres af Arbejderne
ved Hjælp af Vægtstangen dc. Saugen angives at fordre til sin Betjening 3—4 Mand;
derimod angives ikke hvormeget de kunne udrette; men det synes at være indlysende, at
de maae kunne udrette en heel Deel mere, end naar de skulle fkjære med en almindelig
Langsaug, og da hele Apparatet koster saa lidt, synes det ved Iisning snart ar maatte
kunde betale sig.
1247. Skal Snittet ikke ffee efter en ret Linie, men efter en krum, da
kommer det naturligviis an paa Formen af den Curve, efter hvilken Snittet stal stee,
hvorledes Constrnctionen af den Mechanisme, der fører Træet frem, kan indrettes. Hypr
pigst forefalder det, at Snittet stal fores efter en Heelcirkel, en Cirkelbue eller flere con;
centrists Snit efter forffjellige Cirkelbuer; det Forste bruges ved den mechanists Fabrikar
tion af Tender, der just ikke behøve at være aldeles tætte, saasom Pakfoustager og desl.;
det Andet ifær ved den fabrikmässige Fabrikation af Vognhjnl, ved den fabrikmässige
Forfcerdigelse af Vandhjul og andre lignende Træehjul. Ved Forfærdigelsen af hele Cirkler
har Reichenbach brngt at lægge Træet paa en staaende Spindel, der er underststtet af
et Halsbaand foroven, og et Pandeleje forneden, og at trykke det fast ved en Skrue, hvis
Spids foroven gik i et Tapleje i samme Linie, fom de to andre, og hvis Mottrik ligger
an mod Træet, i hvilket den griber ind med fine Spidser. Om en Skive paa Spinr
delen er viklet et Tong, der er saa langt, at det kan føre Spindlen eengang omkring.
Vilde man ikke bruge en Voegt, der altsaa trækker continuerligt, da vil det let indsees,
at man kun behøvede paa samme Axe, fom Takhjulet, at anbringe et Keglehjul, der greb
ind i et paa Spindelen anbragt Keglehjul, og førresten lade Saugens Mechanisms være,