Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
som ved andre Saugmsller. Afbildning af en saadan Saugmotle saaledes, fom den sindes i Neichenhall, findes i Prechtls technologische Encyclopedie 8v Band x. 636. 1248. Lighed med disse Sauge have Sange til at udffjcrre bneformige Stykker som f. Ex. Felgene ril Vognhjul, Ningstykkerne til Vandhjul og desk. Ved nogle saadanne Sange ftjære paa eengang to Langsaugblade i samme Namme, det ene det convexe og det andet det concave Snit, og da fljæres kun mere eller mindre store Vuer, men ikke hele Cirkler, da det vilde være vanskeligt at faae en dertil passende Construction af Vognen, hvorpaa Træet hviler og ved hvis Hjælp det fores frem; ved andre Sauge har man kun eet Blad, der kan forskydes paa Nammen og saaledes nærme sig mere eller mindre til Centrum af Skiven hvorpaa Træet hviler. Fig. 759 er en Aft bildning efter Bullet. de la societé d’Fncouragement Année 1833 af Sangen i Phi- lippes Etablissement til Forfcerdigelsen af Vognhjul, der Uden videre Beskrivelse vil være tilstrækkelig forstaaelig. Denne er den nyeste og smukkeste af de mig bekjendte Construe- troner. En Afbildning og Vestrivelse af een til samme Brvg bestemt Sangmaffine i Arsenalet i Metz er beskrevet l Bullet, de la societé d’Encouragement Année 1825 p. 65 og derfra hos Dingler XV Band. En lignende Saugmelle til at ssjcere Ring- siykkerne til Hjulkrandse, saaledes som den findes i Freiberg i Sachsen, findes afbildet og beskrevet i Bullet. de la societé d’Encouragement Année 1823 p. 58. 1249. Skal Snittet fores efter en anden Curve, da maa Træet feres efter den medens Sangen skjcrrer bestandigt paa samme Sted; er Curven ikke meget flad, da maa Sangen være en saakadt Sveifsaug eller et meget smalt Blad, der enten er lagt stærkt Ud, eller oprindeligt er tyndere i Ryggen end fortil. Er derimod Curven meget flad, saa ar den har en meget stor KrnmningsradiUs, da kan man gjerne bruge en Rundsaug. Sveifsange finde hyppigt Anvendelse i det finere Mobelsnedkerie, til Udffjæ- ring af Indlægning, og ligeledes i Modelsnedkeriet, hvor slige Sauge, drevne ved element tair Kraft, ofte gjme særdeles god Tjeneste. De forste af disse ere os mindre vigtige; de sidste maae med nogle Ord omtales; men en Afbildning er neppe nødvendig.. SaUgram- men er sædvanligst meget bred for at dens Sidestykker ikke ffulle staae i Vejen; i storre Værksteder har man undertiden 5 Fod brede Rammer, der altsaa maae, for at have for- noden Stivhed, have betydeligt svære Krydshoveder, der iovrigt have samme Form, fom paa den Fig. 754 afbildede Sangmolle, og omtrent det samme Styr og samme Bevægelses- mechanisme. Sangbladet er scedvanligst befcesiet saaledes, at det let kan tages ud af