Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

552 Rammen for at stikkes ind i Huller, og kgjen hestes til, naar Sangen stal bruges istedetfor en Stiksaug. Bladet gaaer igjennem et paa Kanterne stærkt afffraaet Hul i en Iernr plade, der ved Skruer kan stilles saaledes, at det er mere eller mindre heldende, for at kunne gjsre Snit, der ikke gaae vinkelret igjennem Arbejdsstykket, der hviler paa Pladen. Træet fores sædvanligst med Haanden mod Sangen, saa at Snittet fores efter en Af- ridsning paa Træet; undertiden finder man og brugt en svær Ring med Nuller under, og de fornødne løse Tværsiykker, for at kunne befæste Træet, øg paa denne Vogn lægges det da, for, hvis det er sværere Stykker, lettere nt kunne vendes øg drejes. Hyppigt bruger man øg at drive med Saugen en lille Blæsebælg til at blæse Spaanerne bort af Snittet; dens Tud er et Ror, der gaaer inden i et andet, for at kunne let skilles højere og lavere; forneden gaaer den ud i en næsten horizontal Spids, der ligger lige bagved Ryggen af Saugen. Ligeledes bruges Saugning efter en Curve i den mechauisse Fabrir kation af Tønder, til at udffjære Tøndestaverne. En meget sindrig Sang af denne Art, der vgsaa kan sinde Anvendelse i adskillige andre Arbejder, s. Ex. til Udskjæring af Ger vcerffjæfter, er af Leonør Thomas *) i Brug i hans Etablissement i Bordeaux. Mindre paa Grund af Tondefabrikationens særegne Vigtighed for vort Ajemed, eud fordi Saugen med Fordeel vil kunne bruges andre Steder, maa den her omtales i Korthed. Den er afbildet Fig. 759 bis, af hvilke Figurer A viser den feet fra Siden, Fig. B fra Enden og Fig. C i Flan. Overfladen af Gestellet aa bærer Taplejerne for Kredssaugen o, der drives ved en Nem uden Ende over Skiven i. Mod Saugen fores det Stykke, der stal afffjceres, dog ikke efter en ret Linie, men ester een eller anden Krumning. Stykket ligger til den Ende heller ikke paa Pladen ss, men i en Namme bb, der med Haanden skydes frem og tilbage, Ud over hvilken Kanten rager frem. Paa Bordpladen er anbragt en elastisk Skinne mm, der staaer paa Højkant, og hvis efter Behag foranderlige Krum- ning bestemmer den Bane, som Nammen bb gjennemleber. Ved en er der anbragt smaae paa Bordet faste Rammer, i enhver af hvilke er anbragt en Skruespindel, der kun kan dreje sig rundt. Naar disse Skruer ved en paasat Nogle drejes, fores altsaa deres i Rammerne med Enderne indsatte Mottriker langs disse, og stilles derved Skinnen, der ved Stifter ere forbundne med dem, mere eller mindre krumt. Rammen bb ligger an mod Skinnen; men kun med begge Ender, da dens Sider ere udskamme efter en Krumr ning, der er hulere, end nogen af de, som Skinnen kommer til at danne. Paa Enderne *) Description des machines brevetes etc. Tom. XXV. Paris 1854 p. 59, og derfra med kN Deel ikke uvigtige Bemærkninger af Altmüttcr i Prechtls Encyklopedie 8r Band p. 627.