Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

553 af bb ere befæstede Listerne 11, der forneden ere udffaarire saaledes, at de passe paa mm. Naar Nammen bb ffydes frem efter den af Skinnerne bestemte Vane, vil altsaa Snittet blive fort omtrent efter den samme. Paa Bordpladen ligger endvidere to krumme Skin- ner uu, der ere glatte og afsiebne foroven for at Vøgnen kan gaae lettere. Bretter d fastklemmes paa folgende Maade: de to bueformige Klemmer ee, ere foran forbundne ved et Haandgreb f og tvungne til at virke paa eengang; Vagenderne gg danne et Charr nier, ved hvilket de knnne loftes ved f; paa den anden frie Ende af hver af dem er anbragt en noget større Plade, der har Spidser for at hefte i Træet, og hindre det fra at forrykke sig. Det bliver, efter at Bojlerne ee ere løftede op, lagt paa den fremsprinr gende Kant af Vognen, og holdt fast derved, at der trykkes stærkt med Haandgrebet f, ved hvilket hele Vognen fores frem med Saugen. Da man kan have Trcee af forffjellig Bredde, saa er Muffinen og indrettet saaledes, at der paa Vognen kan lægges forffjelligt bredt Trcee, uden at det gaaer længere, end nødvendigt udenfor Forkanten af bb. Paa Rammen ligger nemlig endnu en anden Ramme cxc.c^c, med sine korteste Sider under Listerne 2, 3, saa at den er bevægelig frem og tilbage, langs dem retvinklet paa mm. Denne Ramme stydes da frem for fmalere Stykker og tilbage for bredere, og det paa folgende Maade: Paa den lille Ramme ere befæstede Tandftænger ii, i hvilke indgriber to Drev hh, der have fælleds Axe, øm hvilken er anbragt Grebet k, ved hvilket Axeir kan drejes, og derved Rammen frem og tilbage. Ligeledes kan Bordet ss, for at Snittet af Sangen kan gjore en anden Vinkel, end en ret med Træets Understade, om fornodenk stulde gjsres, indrettes saaledes, at den kan loftes lidt med sin ene Kant. Underlaget er doppelt saa langt fom Vognen, der ftres tom tilbage naar Snittet er steet. 1250. Undertiden bruger man og at lade Træet være saa lidet styret, at det kan flytte sig transversalt i Bevægelsesretningen, saa at det er mnelkgt for Sangen, at fljcere Træet langs med Fibrene, selv om disse ikke ere lige, ved hvilken Indretning altt saa Saugning træder istedetfor Kløvning, hvilket til adskilligt Brug kan være særdeles hensigtsmæssigt. Fremforingsmechanismen ved en Saugmslle, construeret af Manneville, og i Brug i dennes store Saugmslle t Trousebourg (Dptrn. Calvados), findes afbildet Fig. 757 bis. Afbildninger af hele Saugmollen, der i andre Henseender ikke har videre mærkeligt, saa at jeg ikke har anseet det for nsdvendigt at lade den afbilde, findes i Bulletin de la soc. d’Encouragement 1834 PL 570 øg 671, øg den dertil henhsrende Beskrivelse sammesteds p. 30 o. fl. Træet hviler øg flyder sig paa Frictionsruller, der der ere anbragte paa Bukken, og trykkes ned mod disse ved en Rulle, der er anbragt paa en Vægtsiang, der er betynget med en Vægt. Tcrt ved det Sted, hvor Snittet (70)