Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

554 (Ten, ligge to Vals-, O, d-r er af I-m og flatpt riflet etter tand-!, °g P, der er slot, og af Tr-re. Valsen O flader fast saaledes, ak dm kun kan dreje sig om en fast Axe, teiltet, fom Fig. B cif«, bevilkes derv-d, al der paa Takhjiil-l m sidder el Drev 6, der griber ind i et Hjul k, der sidder xaa samme Ax-, som Keglehftilek h, (jvilfet griber ilti, i et anset K-g!-hj"I P«« Ax-N f, xa-> hvilken tillige sidder et Stjernhjul e, der Otter grib« ind i et lille Drev d paa Enden af Valsen O. Paa famine Axe fom k sidder en Slutte U, bel’ biir Omdrejning i en vei'ticitl Ploll og er besat med Ujevkihedel, sail At den hjælper til at træffe Tr-k-t, d-r builer med Santen paa driis krumme Overflade. Valsen p derimod drejes kun ved Fncttvnen, men dens Tapl-j-r ligge i to Glidere, der funne flydes frem i tn Fals; til disse Glidere er- befkkstede to smane Sider, der ga-<- oser Tnds-r n«d til to med V-egl- betyngede Vregistcenger, der allsaa b-standigr pr-Sst Tr«-k mod Valsen O. Nakurligviis kunde denne Maad- ak fere frem paa og btuäcä til lig- Snit, kun at da Tr-eet maatte »ære af Valser styrtt paa flere Steder for at gaae lige. 1251. Hvad angaaer den Hastighed med hvilken Træet kan fores mod Sanr M ^shEnger den deels af Slagets Længde og Træets Tykkelse og Haardhed, deels af den Kraft, fom man kan anvende, og deels af Tændernes Form og Sangens Bevar aelsesmechanisme, af hvilken det afhænger deels hvormange Spaaner Sangen kan taale at have i Snittet, deels hvor let Sangen siipper Spaanerne o. s. v. Der kan altsaa neppe gives nogen almindelig Regel for hvorlangt Træet ffa! rykke frem for hvert Snit. Den Fig. 754 afbildede Sang gaaer eftersom Træet er mere eller mindre haardt, og Stammen mere eller mindre tyk, l§-4 Linier frem ved hvert Snit; den Fig. 575 af; biMe gaaer i blodt Trcee lf-li; den Fig. 577 afbildede gaaer 4-5 Linier. Sangen i Arsenalet i Metz gaaer 8 Millimeter eller 3tz Linie i Ulmetrcee o.s.v. Anmærkning. Nogle Betragtninger kunne i denne Henseende dog maaffee være vejledende, siiendt jeg ikke just tor paasraae, at de kunne være aldeles afgjorende. Be, tragte vi en Saug, der bevæger sig saaledes, som det er viist i Fig. 756, og betegne veb d Afstanden fra Spids og til Spids, ved a Tandens Hojde, ved 1 Tykkelsen af Snittet, ved lt Tykkelsen af Saugbladet, ved 12 den Længde, som Træet fores frem, ved md Tykkelsen af Træet og ved nd den Længde af Saugbladet, som kommer til at ffiærc, og antage, at n> m, faa er det ferst indlysende, at den Tand, der ligger nærmcst Underfladen af Træet, kun skjerrer en Længde = d for den er ude af Træet og uvirksom; den næste Tand skjarer paa en Længde = 2d og saaledes fremdeles indtil dem nV«, der