Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
555 fra Begyndelsen laae lige i Overkanten af Træet, hvilken vil ffjære paa en Længde — md. Det samme vil og være Tilfaldet med alle folgende Tænder indtil den (n — m)tf> der kun vil ffjære et Snit, hvis Længde er (m — 1)ä; den næste vil ffjære en Længde — (m — 2)d o. s. v. indtil den nte, der kun sijærer en Længde = d. De Tænder, der gaae heelt igjennem Træet, ville fore deres Spanner nedenud og tomme sig; de sidste m Tænder ville deels lade Spaanerue ligge paa Snittet, deels fore dem ovenud, deels tabe en Deel igjennem Snittet, naar Saugen lofter sig ud fra dette. Paa denne Maade vil da ingen Tand have flere Spaaner at fere, end dem, der hidrøre fra et Volumen af af Træe — — ll2d. Til disse Spanner bor der være Plads mellem Tænderne, uden n at de behove at sammcntrykkes, hvorved de ville bringes til at trykke udad mod Snitfla- derne. Volumet, som indesiuttes af Saugtænderne og Forlængelsen af Saugbladets Sider, bliver, som let indsees, a(d — dx)'lx, naar dxa er Tandfladens Størrelse, saasom ved sædr vanlige triangulaire tætte Tænder — | dal. Havde Spaanerne samme Tæthed som Træet, da maatte a(d — d^lj. være — — ll2d; men da Spaanerne, naar de ikke presses, n optage et betydeligt stsrre Volumen, end det Træe, af hvilket de ere komne, saa maae Træers Volumen multipliceres med en Coefficient, som Erfaring maa give, hvilken vi ville betegne ved c, og altsaa maae Størrelsen ca (d — d,) 1, være — — IL d. 2tf disse Størrelser lod sig altsaa under den ovenfor antagne Hypothese een manglende 6c; stemme, naar de andre vare givne; nogle af dem ere imidlertid afhængige af andre Om; skændigheder, saa at de ikke ere aldeles arbitraire. Saaledcs bor Saugbladets Tykkelse være saa ringe, som dets nødvendige Stivhed mod Vridning kan tillade det, for ikke at ffjære for stort et Snit og til Unytte spilde Træe. Højden a kan ikke for givne Tykkelser af Saugblad overskride visse Grændser, da Tænderne ellers ikke vilde have Stivhed nok for ikke at bøje sig ved tilfældige Sidetryk, foranledigede af Træets Uhomogenitet; Stor- reisen d, kan heller ikke være mindre, end en vis Størrelse, naar den ikke for let stal springe af; Længden, som Saugen kan virke, er og temmeligt indskrænket af den øvrige Mechanisms og der er heller ikke videre Fordele ved at lade Saugen flaae færre lange Slag istedetfor flere kortere, saa at man sjeldent gjor n større, end 2m, naar md er det tykkeste Træe, der stal ffjceres; de eneste Sterrelser, der kunne være aldeles arbitraire, synes da at være d og 12. Sandsynligviis lod sig vel disse Bemærkninger, der ere foranledigede af nogle lignende, men ikke aldeles rigtige, i Portefeuille industriel Ire Partie p. 274» (70 *)