Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

562 Anmærkning 2. Da Mörtel, som bekjendt, vinder saameget ved at flaues, vilde det sikkerligt være sordeelagtigt, om man vilde construere Mastiner, der stampede eller i alt Fald sammentrykte Mørtelen. Mig er ingen Construction af en saadan bekjendt; men det vilde neppe have Vanskeligheder at construere en Stampemølle omtrent som Krudtsrampemolle, i hvilken Stamperne faldt t et ringformigt Trug, over hvilket Vellen spændte diametralt, og som drejede sig langsomt om sin Axe. Man kunde ligeledes anvende den sædvanlige Bal se mel le til dette Brug; dog maatte vel sandsynligviis Mørtelen forst være blandet før Stampningen eller Presningen begyttdte, da det formodentligt vilde koste formeget paa denne Maade at blande. §. 2. 1258. Til at blande Leer med andre Stoffer eller til bedre at gjennemcelte det, bruges hyppigt de saakaldte Leermoller, af hvilke Fig. 764 A—E er en Afbild- ning af den Construction, der bruges hos Feilner i Berlin *). Formen og Dimension nerne af Leermollerne afvige ofte fra hverandre; men i Hovedsagen besiaaer en saadan af et cylindrisk Kar, der foroven er noget videre, end forneden, og staaer 2—2J Fod hojt over Gulvet. I Midterlinien af dette Kar er forneden i en Pande paa Bunden, og foroven i det med et Halsbaand forsynede Laag, anbragt en Axe af Smedejern eller ©tø; hejern. Denne staaende Axe fører, som Fig. C viser, forneden 4 Knive, der sidde i samme Plan tæt over Bunden; de andre Knive ere derimod anbragte i en Spirallinie, omtrent 3!- Tomme lodret Afstand mellem hver. Constructionen af disse Knive, og navn- ligen af de nederste, af hvilke to og to sidde ligeoverfor hverandre, og ere forbundne med en fælleds Ring saaledes, at Ringene til 2 Par ere lagte paa hverandre, og nedenfor saaledes kilede paa Axen, at Knivene holdes paa det rette Sted, er afbildet Fig. D i sisrre Maalesiok, medens derimod Fig. E viser de med Tappe, ved hvilke de med Skruer mottrik ere forbundne med Axen, enkeltviis anbragte, højere liggende Knive. Knivene virke paa følgende Maade: Er Tønden fyldt med det Leer, der stal gjennemarbejdes, øg drejes den staaende Axe af een eller anden Kraft om i Pilens Retning, saa dele de Massen og drive den ligeledes paa Grund af deres flraae Retning mod Bunden; men da Massen kun kan flippe Ud af den lille Aabning a i Siden af Tønden, saa bliver den forinden meget ofte gjennemskjaaret, blandet og æltet, og, som Erfaring viser, meget eensformigt; Apen gjor sædvanligst 3,18 Omdrejninger i Minutet. En saadan Maffines *) Verhandlungen des Gewerbvereins 1837 p. 47.