Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

566 Construction af Cavallier, bestaaer kun af et lukket Trug, i hvilket omdrejes en Valse, der forneden næsten flutter til Vunden, og foroven aldeles til en lodretstaaende ffarpkantet Skrabe, Dejgen sætter sig fast paa Valsen, og fores fra Rummet paa den ene Side Salsen over i det andet, hvor den bliver liggende, da den skrabes af Skraberen, hvor- efter Valsen igjen drejes i den modsatte Retning og saaledes fremdeles; den er beskrevet i Annales de l’industrie Torn. V. No. 15, og derfra med en heel Deel Bemærkninger af en tydff Bagermester hos Dingler XXXVIII p. 162. En anden af Ferrand med spiralförmige Knive inden i en Cylinder, findes beskrevet t Bullet. de la societé d’En- couragement XXXIII p. 80. En Dejgaltemafkine til AEltning af Dejg til Skibsr tvebakker i Marittebageriet i London, findes beskrevet i Verhandlungen d. Vereins rc. 1837. Her t Byen sindes, saavidt jeg veed, kun een Dejgceltemastine til Brod og een til Skibs- tvebak; men begge give godt Brod. Den forste har omtrent samme Construction som en Leeræltemastine i en Trosse; kuns at Hjulene staae stille medens Karret, der træder iftedetr for Trossen, gaaer om. Paa en udstaaende Arm sidde fire Skiver, der ere saa store, at deres Diameter omtrent er Chords til en Vinkel af 45 Grader, naar Karrets Radius er Cirkelradius, hvorved Dejgen baade valses og tillige sættes i Bevægelse efter Retningen af Radien; den anden er som den i Verhandl, beskrevne. Un det Afsnit. Organer for at bringe Legemer til at adhcerere med hverandre. 1260. Af saadanne Organer haves en heel Deel, da dertil maae regnes alle Trykkermaffiner, saasom de forstjellige Bogtrykkerpresser og de dem lignende andre Presser, Kobbertrykkerpresser, Steentrykkerpresser, de forskjellige Kartunr trykkermaskiner, Tapettrykmaskiner, Valseværker til Plettering o. desl.; men alle disse ere for vort øjemed uvignge, saa at her i nærværende Afsnit kun kan omtales Bogtrykkerpresser, Kobbertrykkerpresser og de vigligste Steentrykkerr presser; men endog kun saameget dem angaaende, som er nødvendigt for at have en historist Kundskab om dem. §. 1. 1261. I Technologien omtales hvorledes de scedvanligst sorte Figurer paa hvid Grund, som kaldes Bogtryk, frembringes, nemlig ved at danne paa forskjellig