Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

570 talvalser, som fordele den eensformigt over sine Overflader, hvorfra den overføres paa en elastisk Valse af den til Bogtrykkerballevalser sædvanlige Masse, hvilken Valse da baller Formen ind. Trykkeapparatet selv er doppelt og bestaaer af to hinanden lige Afdelinger, mellem hvilke Svarleapparatet, der ovenfor omtaltes, har sin Plads. Hoveddelen af eiv hver Afdeling er en Cylinder eller stor Tromle, der er bestemt til at modtage Papiret, af hvilket der sadvanligst paa Valsen kan ligge tre Ark, og trykke det mod Formen. Tromlen drejer sig om sin Axe, men kun afsatsviis, saa at den efter at have beskrevet af sin Periferie, staaer nogle Sekunder stille, for at der kan blive Tid til at bringe Papiret af og paa, hvilket steer ved en dertil bestemt Arbejder. Formen har den sædvanlige Zndretr ning; men ingen Dekkel og ingen Namme; den er befæstet paa en Vogn, der paa smaae Skiver gaaer frem og tilbage paa særegne Baner langs Gestellet. Naar den indballede Form er kommet under den omgaaende Tromle, bevirker denne Aftrykket, hvorefter Formen gaaer videre indtil ud over Midten af Gestellet, hvor den af den elastlste Valse bliver sværtet, derefter vender den sig, for igjen paa samme Sted, som den kom ferste Gang ind under Tromlen, at forlade den; men i det den gaaer den forkeerte Vej ind under Tromlen, loftes ved en særegen Mechanisme denne tilligemed dens Tapleje, og synker forst naar Formen til et nyt Aftryk gaaer frem den rette Vej. For den anden Tromle findes en anden Form, i hvilken Satsen til det, der stal trykkes paa Reversen af Arket, findes, og gjsr de samme Bevægelser, som den forste Form; men til Zndballing af begge Forme bruges kun eet Sværteapparat. Fra den forste Tromle fores ved særegent placerede Sttorer Papiret om paa den anden, hvorpaa det ligger med den betrykkede Side indad, saa at Aftrykket paa den anden Side kan ffee uden at der behøves nogen Arbejder til at tage Papiret af den forste Tromle og lægge det paa den anden. Det vil nu let indsees, baade at Mechanismen for at bevirke disse Bevægelser og til at forbinde dem sammen, maa være temmeligt compliceret, og tillige at de kunne opnaaes paa flere forffjellige Maader. En meget instructiv Bestrivelse af Selligues ældre Maskine samt af Applegaths, findes i den forhen citerede Artikel hos Prechtl; en bedre Afbildning og Bestrivelse af en nyere Ma- skine af Selligue findes i Ballet, de la societé d’Encouragement etc. 1832; men iovrigt er det, der er mig bekjendt, der findes i trykte Skrifter angaaende Hurtigpressen, temmeligt ufuldkomment; det lob sig imidlertid temmeligt let supplere, da der her i Byen findes i Gang flere Hurttgpresser af forskjellig Construction, og der ikke gjores Hemmer ligheder af nogen af dem. Anmærkning 3. Man har endnu foreflaaet at anbringe Satsen paa Valser, for at Trykket kunde ffee omtrent som det ffeer paa en Kattuncrykkervalse; men saavidt