Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58L
dannes af den Skinne, der fra Fodenden gaaer over den, foroven har 2 retvinklede Bsfr
ninger og er ved sin anden Ende fastgjort til Bagsiden af Slaget. Constructionen af
Tangen, der fatter og flipper Slaget, er allerede omtalt Art. 604 og afbildet i Detail i
større Maalesiok Fig. 287, saa at den her kan forbigaaes. Ramtouget lober over en
Skive i Opstanderne nedad, og ledes af en anden Skive horizontalt paa Kurven 1 m,
hvor det vikles op. Begge Skiver ere gjorte som et Vognhjul for med samme Diameter
at kunne være lettere. Af Planen Fig. C vil det sees, at den nederste Skive er stillet
paa flraa, hvilket er nødvendigt, for at Touget, der fra Kinven ledes ffraat op, ikke
ffa! flæbe paa Kanten af Skiven, men uden Hindring gaae i den ligelobende Jndffolpr
ning, og til den Ende er desuden Indffslpningen bredere, end ellers vilde være nsdvenr
digt. Gangspillet til at trække Ramflaget op, er opstilt mellem Bjelkerne PQ, P,Qt og
M'dterbjelken; den bestaaer af en forneden 20 Tommer tyk com'ff Bom med 12 Arme,
een til hver Mand. I en Hvjde af 6 Fod er Bommen o o horizontalt afskjaaret, og
bærer den derpaa satte Kurv, der kan løses ud, for at Saxen igjen kan gaae ned og fatte
det nedfaldende Slag. Kurven bestaaer af 2 tretommers, med Ringe belagte Skiver, der
staaer 1 Fod fra hverandre, og i hvilke, nær ved Randen, ere indsatte Stokke, i en
Cirkel med Nadins af 18 Tommer. Paa Underfladen af Kurven er endnu indstemt en
concentrist Ring af mindre Radius, end den, der horer til Stokkene, i hvilken ere runde
Huller, der tjene til at optage Enden af den verticale, til Bommen ved Hjælp af to
Klammer holdte Stang rp. Griber nemlig denne ind i Kurven, da gaaer den om tilliger
med Bommen; trykkes derimod Tappen af Stangen Ud af Hullerne, da er Forbindelsen
mellem begge hævet og enhver kan da bevæge sig for sig. Den verticale Stang rp er
forbundet med den horizontale Vægrsiang rsq, der rækker over Haandspagerne hen til een
af Arbejdernes Haand, og kan saaledes bevæges op og ned. Saasnart Namsiaget er lost
ud, trykker den Arbejder, der er nærmest Vægtstangen, den op ved q, hvorved da Stan-
gen rp træder Ud af Aabningen i Ringen nn og Kurven bliver fri. Ved Vægten af
Tangen kommer Kurven i Bevægelse i det Touget vikles af; har Tangen igjen fattet
Slaget, lader Arbejderen igjen Stangen los, hvorefter af sig selv ved Trykket af lille
Fjeder ved r Stangen rp gaaer i Vejret og griber derved ind i eet af Hullerne ved Ninr
gen mn, saa at Slaget igjen, naar Mandskabet gaaer om, vindes op. For at Tangen
dog ikke stal falde for raff ued, er der anbragt om Haandspagerne en anden Vægtstang,
der med sin opbsjede Ende v fatter som en Hemffoe om Ningen om den nederste Skive,
stryger paa den, og danner saaledes en Brems, der styres af den Arbejder, der staaer
nærmest ved t, derved, at han trykker mere eller mindre stærkt paa Vægtsiangen.
(74)