Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

58L dannes af den Skinne, der fra Fodenden gaaer over den, foroven har 2 retvinklede Bsfr ninger og er ved sin anden Ende fastgjort til Bagsiden af Slaget. Constructionen af Tangen, der fatter og flipper Slaget, er allerede omtalt Art. 604 og afbildet i Detail i større Maalesiok Fig. 287, saa at den her kan forbigaaes. Ramtouget lober over en Skive i Opstanderne nedad, og ledes af en anden Skive horizontalt paa Kurven 1 m, hvor det vikles op. Begge Skiver ere gjorte som et Vognhjul for med samme Diameter at kunne være lettere. Af Planen Fig. C vil det sees, at den nederste Skive er stillet paa flraa, hvilket er nødvendigt, for at Touget, der fra Kinven ledes ffraat op, ikke ffa! flæbe paa Kanten af Skiven, men uden Hindring gaae i den ligelobende Jndffolpr ning, og til den Ende er desuden Indffslpningen bredere, end ellers vilde være nsdvenr digt. Gangspillet til at trække Ramflaget op, er opstilt mellem Bjelkerne PQ, P,Qt og M'dterbjelken; den bestaaer af en forneden 20 Tommer tyk com'ff Bom med 12 Arme, een til hver Mand. I en Hvjde af 6 Fod er Bommen o o horizontalt afskjaaret, og bærer den derpaa satte Kurv, der kan løses ud, for at Saxen igjen kan gaae ned og fatte det nedfaldende Slag. Kurven bestaaer af 2 tretommers, med Ringe belagte Skiver, der staaer 1 Fod fra hverandre, og i hvilke, nær ved Randen, ere indsatte Stokke, i en Cirkel med Nadins af 18 Tommer. Paa Underfladen af Kurven er endnu indstemt en concentrist Ring af mindre Radius, end den, der horer til Stokkene, i hvilken ere runde Huller, der tjene til at optage Enden af den verticale, til Bommen ved Hjælp af to Klammer holdte Stang rp. Griber nemlig denne ind i Kurven, da gaaer den om tilliger med Bommen; trykkes derimod Tappen af Stangen Ud af Hullerne, da er Forbindelsen mellem begge hævet og enhver kan da bevæge sig for sig. Den verticale Stang rp er forbundet med den horizontale Vægrsiang rsq, der rækker over Haandspagerne hen til een af Arbejdernes Haand, og kan saaledes bevæges op og ned. Saasnart Namsiaget er lost ud, trykker den Arbejder, der er nærmest Vægtstangen, den op ved q, hvorved da Stan- gen rp træder Ud af Aabningen i Ringen nn og Kurven bliver fri. Ved Vægten af Tangen kommer Kurven i Bevægelse i det Touget vikles af; har Tangen igjen fattet Slaget, lader Arbejderen igjen Stangen los, hvorefter af sig selv ved Trykket af lille Fjeder ved r Stangen rp gaaer i Vejret og griber derved ind i eet af Hullerne ved Ninr gen mn, saa at Slaget igjen, naar Mandskabet gaaer om, vindes op. For at Tangen dog ikke stal falde for raff ued, er der anbragt om Haandspagerne en anden Vægtstang, der med sin opbsjede Ende v fatter som en Hemffoe om Ningen om den nederste Skive, stryger paa den, og danner saaledes en Brems, der styres af den Arbejder, der staaer nærmest ved t, derved, at han trykker mere eller mindre stærkt paa Vægtsiangen. (74)