Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

586 Anmærkning 1. Den her afbildede Construction af en Kunstramme er, hvad Gestellet angaaer, noget forffjellig fra Vrequems Original derved, at der ved den var elastiske Haandspager saaledes, som allerede Art. 177 er omtalt. Da imidlertid i hiin Artikel Intet er sagt angaaende Detaillet af en saadan Construction, af hvilken jeg dem gang ikke kjendte nøjere Tegning, kan det maafkee ikke være upassende mcd nogle Ord her at give et Supplement dertil. Z Fig. 774 er afbildet en Haandspage og en Deel af Krandsen. Haandspagen bestaaer af en Zernfjeder abc, der er fastgjort ved a til Kurven, ved b øg c gaaer igjennem to andre med Nagler forsynede Hjulkrandse og ved den anden Ende har et Haemdgreb af Træe. Naglen ved c er stillet saaledes, at Fjer dren steder imod den, naar Arbejderens Tryk er 25—30 U. Saasnart han udover dette Tryk, ligger Fjedren an mod Naglen, bliver han tilbage, saa træder den næste, der udover dette Tryk, ham i Hælene, da Afstanden mellem Haandtagene kun netop er saa stor, ac Arbejderne have den fornødne Plads. Zeg troer at denne Zndretning, der ikke just er meget kompliceret, med Fordeel lod sig anvende. Ved Brequems Original var endvidere over det her afbildede Gangspil endnu et andet med et særegent Gulv, der var bestemt til at vinde Pælene, der ofte vare 40 Fod og derover lange, op; men det kan ansees som overflødigt, da man ved denne Namme, ligesom ved den i forrige Artikel beskrevne, ved at lose Touget ud af Tangen, kan benytre den samme Vinde, som ellers bruges til at vinde Slaget op, saalcrnge til at vinde Pælen op. Anmærkning 2. Mindre heldigt ved denne Namme er det, at Styret ikke falder paa begge Sider af Tyngdepunktet saaledes, som det er ved de to foregaaende, thi derved foreges betydeligt den Friction, som Slaget har i sit Styr. Zeg holder det derfor for en god Forandring, naar Gerstner har sat to Opstandere, der paa samme Maade, som den ene er placeret i Midrerbjelken, ere placerede i Sidestykkerne EF og EXFZ og i to Stykker U. Namflaget har da Form, som Fig. 775, og lober med de 4 Indsnit imellem de to Lsbere. Ligeledes turde det vel vare, ar den trekantede Form af Foden er mindre solid, end en fiirkantet, og at Rambukken staaer mindre roligt, samt lettere falder overende naar den flyttes; det turde vel derfor være rigtigst at bruge et noget anderledes construeret Fod, ffjondt paa den anden Side en Namme med trekantet Fod kan komme til mangenstcds, hvor en fiirkantet ikke kan faae Plads. 1271. Af Rammer til at drives med anden Kraft, end Menneskekraft, ere mig egentlig ingen Constructioner bekjendte, der forekomme mig værd at omtale fuld, sicendigere. Man har brugt Heste til at trække Namflaget op enten saaledes, som