Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
587 Perroner har brugt ved Piloteringen til Neuillybroen, at Hestene trak i en lige Linie ud, eller fom Valone har foreflaaet, at Hestene gik i en Hestegang. Den forste, der blandt andre Steder er afbildet hos Borgnis*), er en sædvanlig Maskinramme, omtrent som den Fig. 779 afbildede, ved hvilken, istedelfor en Svingle, er et stort Træehjul med Indffslpning paa Randen, om hvilket vikles et Tong, hvis ene Ende er gjort fast til Hjulet, og i hvis anden Ende trækker et Par Heste, der gaae lige Ud, og naar Slaget er faldet, vendes og fores tilbage medens en Arbejder igjen drejer Hjulet i modsat Retning, og derved vikler Touget paa. Valones Ramme findes afbildet hos Desagulier **) gu fon ***), og derfra i flere engelske Haandbsger, f. Ex. Gregory, Nicholson og flere, og har været brugt f. Ex. Piloteringen til Wesiminsterbroen. Denne Maskine, der paa Grund af sit Volumen og sin Vægt ikke godt kan anvendes Uden naar den anbringes paa en Pram, er vel ret sindrig, men vil dog kun sjeldent finde Anvendelse. Ikke desto mindre fortjener den dog at kjendes, da den med nogen Forandring dog vel endnu kunde finde Anvendelse enten gandffe, eller for en Deel, og den er derfor i Skizze afbildet Fig. 776. A er en stor staaende Axe, hvorpaa er anbragt det store Hjul B og Tromlen C, og fom drejes om af de for Vomme spændte Heste. Hjulet B griber ind i Drevet X, paa hvis Axe foroven er anbragt Svinghjulet C, der tjener især ti! at støtte Hestene, naar Ramflaget loses Ud. Tromlen C kan dreje sig frit om Axen A, men og ved Volten Y befæstes ril Hjulet B. Om Tromlen vikler sig Namtonget HH, hvis ene Ende er ber fæstet dertil, og hvis anden Ende er befæstet til Saxeklodsen G, til hvilken det gaaer over Ledefliverne I og K. I Saxeklodsen er anbragt Saxen F, der hager sig ind i en Bejle K i Namsiaget Q naar Klodsen er faldet ned og Slaget stal til at loftes op, liger fom paa de andre Maffinrammer. D er een til Tromlen befæstet Snækkekegle, om hvilr fet vikler sig det tynde Toug T, der gaaer over Skiven W og under V, og derefter er befæstet ved I ved Overenden af Opstanderne. Ved Skiven V hænger en Modvægt W, der forhindrer Saxklodsen i at falde for hastigt ned, naar den løses Ud. I det nemlig denne under sit Fald stræber at faae en vis Hastighed, lægger sig Touget T om Snækker keglens Gange, og saaledes virker da Modvægten paa cn storre og storre Vcegtstangsarm. Ved Volten Y fastholdes Tromlen til det store Hjul, saasnart den trykkes op af den lille *) Per ronet Description de la construction des ponts de Neuilly, <le Moulin etc. Paris 1788. Borgnis Mecanique Tom. III. p. 137; ligeledes Eytelweitt Wasscrbaukunde Is Heft p. 29. **) Desagulier Cours de physique Tom. II. p. 488. ***) Lectures an select, subjects etc. (74*)