Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
604
vceret fortrinligt gjorte; thi naar Slaget kan falde i U Secund, maae Saxen, efter at
den er udlsst kunne gjennemlobe det samme Rum i mindre end 13 Secuyder, og saaledes
bliver da 2 Minuter tilbage for ot lofte 1729 U til 1 Fod for hver Mand, eller altsaa i
Secundet omtrent 15 rl eller hvis regnes ti! som ffadelige Nesistentser end og Halvdelen
heraf, faa bliver dette kun 22.V L til 1 Fods Hojde for hver Mand, hvilket ved Gangr
spillet er en meget siet Effect*), og der er neppe Tvivl om, at i det mindste det doppelte
maatte maatte kunne have været udrettet, naar der ikke til Unytte havde været spildt
Tid, og Mandskabet havde arbeidet noget stærkere. Jeg kroer saaledes, at det kan
ansees for temmeligt afgjort, at ved Mastinrammen Menneffekraft benytttes i mechanist
Henseende fordeelagrigere, end ved Trækrammer, og at hine kunne arbejde lige saa rast,
som disse, naar man kun anvender saadanne Modtagelsesorganer for Menneffekraft, ved
hvilke en tilstrækkelig stor Mængde Arbejdere kunne benyttes, thi at dette ikke kan stee, er
een af de vigtigste Anker, der ere førte over Maskinrammerne.
1277. Sammenligne vi Maskinrammerne øg Trækrammerne med Hensyn til
deres Begvennnelighed, og andre praktiffe Fordringer, der kunrie gjores, saa er der vel
sandt, at de forste i Almindelighed ere sværere og mindre transportable, end de sidste,
men dette har sikket ligt kun saare lidet at betyde, naar man vælger en god Construction
af Rambuk, der er saaledes iudretret, at den med Lethed kan stilles ad og sættes op.
Derimod er den Paasiand ugrundet, at Maskinrammer ffulde forege Stelladsomkosiningen,
thi jeg gad dog vide hvormeget sværere Stellads een af de afbildede Maskinrammer ffulde
fordre, end det der var nodvendigt til en Trækramme, der forte lige saa svært Slag,
især hvis man antager, at man sparer nogle Mand. Naar endvidere Eytelwein **) gjor-
den Bemærkning med Hensyn til Træstammer, at man ikke kan i samme Tid udrette
saameget ved dem, som ved en Trækramme, saa gjclder dette kun, hvor man indretter
Trækrammen saaledes, at man tilsigter, ak formindske Hastigheden, for at kunne med et
mindre Antal Arbeidere bruge et stsrre Slag, men ikke, hvis man indretter dem saaledes,
at man kun tilsigter at skaffe en større disponibel Kraft af Mandskabet ved at lade dem
virke paa en Maade, der mindre ansirænger ved den samme Meddelelse af Actionsrrrcengde.
Desuden kunde man jo og selv i saa Fald bruge flere Rammer istedetfor een, hvilket i de
) Gerstner har i sin Mechanik 3 Band Pag. 150 ved en Regning, som jeg ikke forskaaer, faaet ved
af hver Mand mcddeclt en Actionsmængde 62] U til 1 Fod; jeg holder min Regning for
rigtigere.
**) Wasserbaukunde 1 Heft Pag. 27.