Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

År: 1833

Serie: 3. Hefte

Sider: 618

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 640 Forrige Næste
605 fleste Tilfælde er gjorligt, især hvor man ikke behøver at lade Nammen gjore for et enkelt Arbejde; men hvor man har flere Nammer allerede færdige. Lige saa lidet har den, ligeledes af Eytelwein gjorte, Bemærkning at betyde, under den ovenfor gjorte Forudsætning, at man ved Kunftrammer savner Mandskab for at flytte dem i Ha,?, og, for at sætte Pælen til o.s. v., eller at man sinker sig derved betydeligt; thi selv om man har nogle Mand færre ved Kunsirammer til samme Effect, end ved Trækrammer, fordi man ikke behover dem, saa vil der dag altid være Mandstab nok, til at flytte dem o. s. v., da ved de sædvanlige større Trækrammer næsten altid en god Deel af Mandffabet staaer ledigt i den Tid; thi hvorledes f. Ex. 36 eller fiere Menneffer, ja man har brugt ved Trækrammer indtil 80 Mand, stulle kunne nyttigt være beskæftigede med al flytte en sædvanlig Trækramme, er vanskeligt at see. Man har endvidere paastaaet, at Knust- rammen flog Pælen itu; men det er vansseligt at indsee, hvorledes den samme Vægt faldende fra den samme Hojde, eller rettere, stedende med samme Hastighed, ffulde virke anderledes, naar den var loftet ved umiddelbart Træk, end naar den var loftet af et Gangspil. Det er meget muligt, at hyppigt svære Ramsiag, faldende fra en betydelig Heide, have knækket Pæle; men i saa Fald er Grunden ikke, at Slaget var loftet as et Spil; uien at Slaget har været for svcert, og Faldhøjden for stor. Jeg kroer da saa- ledes,' nt man til Rammen, dcr kun stulle fore Slag af 4-600 tf fra en Hojde af 4.z Fod/ bor beholde Trækrammen, der maaskee helst bor vælges af Borgnis Construction; hvor man stal have større Hojde af Faldet og hvor det ikke saa meget haster med Ar- bejdet, kan den Fig. 771 afbildede Namme være hensigtsmæssig, fljondt man sikkerligr heller burde føge et uden Hjulværk, og kun ved sværere Rammer, hvis Slag stal være over 600 få, vil man med Fordert kunne bringe den Fig. 773 afbildede. Den ubetingede Forkastelsesdom, som flere tydste Hydrotechler have afsagt over Kunstrammer, maa jeg holde for ubeføjet, øg kan ikke førend mere afgørende Forsøg ere gjorte, holde det for fordeelagtigt, at bruge 60—80 Mand til at arbejde paa en saa ufordeelagtig Maade, som ved en Træk- ramme. At bruge andre Kræfter, end Menneffekraft vi! i Almindelighed neppe være fordeelagtigt, fljondt Perronet vil have sparet over Halvdelen af Piloteringsudgifterne ved Anvendelsen af Heste; men kun i det Tilfælde, at man vil ramme efter, for større Sikkerheds Skyld, med ualmindeligt støre Slag øg ikke har nogen dertil indrettet Nam- buk, eller hvor man havde en stor Mængde svære Pæle at ramme ned paa faadanne Steder, hvor Rammen maa anbringes paa Pramme eller Flaader, kan jeg holde det for fordeelagtigt, at bruge Hesierammen; i forste Tilfælde kan man bruge Perronets Construction, i andet Valeurs. Anvendelsen as Dampkraft vil sandsynligviis kun da -være fordeelagkig, II