Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

610 paa Nammen o, og ere frit drejelige i dens Pander. Nammen o, til hvilken ved den ene Ende er befæstet en Tap og ved den anden Noret a, der tillige er Tap, ligger med sine Tappe i Taplejer ved s og x, og sættes ved Nemme om Remskiverne m i Omdrejning. Da Garnet gaaer igjennem Centrum af Axen i det det gaaer igjennem Roret a, men i det det gaaer over Skiven h viger ud fra Centrallinien, og da det er hindret fra at dreje sig ved sin Friction i Røret, modtager det altsaa en Snoening, ved hvilken det Stykke af Traaden, der ligger mellem Klemmen og Skiven h, faaer saamange Snoeninger, som Nammen gaaer Gange rundt i den Tid, som Garnet er om at gjennemlobe dette Rum. For at opvikle Garnet efterhaanden, som det har faaet Snoening nok, maa der meddeles Rullen k en Omdrejning om dens Axe. Dette bevirkes derved, at der forst meddeles Axen fra h, hvorpaa tillige er anbragt Skiven i, en selvstændig omdrejende Bevægelse transversalt paa Nemmens Omdrejningsaxe, og denne forplantes da ved en Snoer uden Ende, der gaaer over Skiven i og een paa Rullen k anbragt Skive 1, til Nullen. Denne Omdrejning bevirkes derved, at der paa Taplejet er fastgjort en Hjulkrands b med 15 Tænder, i hvilket griber ind et Tandhjul c med 21 Tænder, der gaaer i et Paudeleje paa Endestykket af Nemmen. I Brystet paa delte Hjuls Axe er indffruet en Skrue, hvorr paa er et Keglehjul d med 6 Tænder, der er saa haardt indskruet, ar den ikke ved den Modstand som den lider, kan flrue sig, men vel ved en siorre Krast ffrues saaledes, at dens Hoved griber tilbørligt ind i det tilsvarende paa Apen anbragte Hjul e med 60 Tænder. Da saaledes det med Remmen omgaaende Hjul e af den fasie Tandkrands b tvinges til at dreje sig om, saa vil og ved Nemmens Bevægelse, Nullen k bringes til at dreje sig, og altsaa til at rulle de spundne Garn op; men det vil let indsees, at Rullen maa, ligegyldig, hvilken Omdrejningshastighed Remmen o har, trække Gar- net hastigere igjennem Roret a i Forhold til den Radius, som dannes af det paar viklede Garns Cirkel, og at altsaa Garnene faae en tættere Snoning, naar Nullen fra Begyndelsen er tom, end naar den siden er fuld af Garn, hvilket er en Ufuldkommenhed, der som bekjendt, er aldeles.undgaaet ved de sædvanlige bedre Consiructioner af Bomuldsr spindemaffiner, og jeg for mit Vedkommende indseer sikke hvad Vanskelighed det skulde have, ester de samme Principer at indrette en Hampspindemastine. En anden Ufuldkom- menhed ved denne Maskine er det, at der flet Intet er gjort for at lede Garnet paa Nullen saaledes, ar det lægger sig derpaa jevnt og regelmæssigt, hvilket og let lod sig gjore; dog er maaffee dette i nærværende Tilfælde mindre væsentligt. Anmærkning. For at kunne faae Garnet tilbage, om forriodent skulde være, udelt at det ffulde være nødvendigt at overvinde dets Friction paa Skiven k, er denne, der under