Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III
År: 1833
Serie: 3. Hefte
Sider: 618
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
49
forffjellig Modstand imod Indtrcengelse, deels formedelst Grundens Beffaffenhed, deels
formedelst dens Form, at Spandenes Indhold kan veje forffjellig af samme Aarsar
ger o. s. v. Ligeledes er det særdeles vanskeligt med Bestemthed at angive hvad Mud-
derpramme virkeligt have præsteret, da man ikke bestemt kan bide det Volumen, der
er flaaret bort, øg Maaling af det udstyrtede Volumen er usikker, da Vægten er forffjellig
efter fom Mudderet har havt kortere eller længere Tid til at sætte sig. Schwan*) angi-
ver, at der med den Fig. 532 afbildede Maskine opmuddres med 2 Mand i 12 Arbejdsr
timer 1000 til 2000 Cubikfod efter Grundens Beskaffenhed fra en Dybde under Vand-
speilet af 3| Fod. I L’industriel angives, at der med den Fig. 534 afbildede Maskine
opmuddredes med 4 Hestes Kraft i 1ste Qvartal 1827 i Timen 32 Tonneaux; i Iuli
Maaned 1828 i en Grund der var temmelig jevn; men haard og for en Deel fuld af
Sneglehuse ligeledes med 4 Hestes Kraft derimod 50 Tonneaux uaar Dybden under Vand-
spejlet var i Ebbetiden 3—4 Metres og i Flodtiden 7—8 Metres. Borgnis **) angiver
efter Perronet, at der ved Bygningen af Orleansbroen opmuddredes med 6 Mand, der
skiftedes til at dreje paa Krumtappen, tage fra, og styre Prammen, daglig 1| Cubiktoiser
i Sandgrund fra en Dybde af 1 Toise.
Andet K epitel.
Organer for at hæve Vand over Overfladen af det
Bassin, i hvilket det indeholdes.
§. 1.
885. Vandets ringe Sammenhæng gjor det muligt, paa mange Maader at
flytte det deelviis, og som Folge deraf har man og en overvættes stor Mængde af Or-
ganer til at lofte Vandet; det er imrdlertid Tilfældet ved Vandloftningsmafliner, hvad
der og er det saa hyppigt med Hensyn til andre Mastiner, paa hvilke Opfindere have
anvendt deres ikke altid nyttigt frugtbare Genie, at de fleste ere mere sindrige, end nyttige, da
de paa Grund af særegne Betingelser for deres Virksomhed, der i Praxis vanffeligt kimne
fyldestgjores, saasom fuldkommen Lufttæthed eller Lufttomhed paa visse Steder o. s. v., ere
praktisk uanvendelige, saa at kunet ringe Antal i Almindelighed finde Anvendelse, og næsten
i alle Tilfælde ere de meest brngelige. I Overeensstemmelse med det hidtil fulgte Princip
*) 1. c. p. 11.
**) 1. c. p. 100.
(7)