Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

 51 heraf gjsre nogen særegen Inddeling; men nærmest betragte Organer til at løfte Vandet efter den forffjellige Maade, hvorpaa Arbejdsorganet virker. 2lnmærkning, En stor Deel af Vandloftningsorganerne ere inverse as Modta- gelsesorganerne for Vandet, saa at deres Theorie i mange Henseender ligne Theorien for disse, ligesaavel som Formen og er lignende. Hvor det lader sig gjore, stal en Paral- lel mellem begge blive givet. 888. I at bedomme de forffjellige Organers praktisse Værdie er det ingen- lunde tilstrækkeligt, allene at see paa den Actionsmængde, som behoves for at löste en bestemt Vandmængde til en vis Højde; men desforuden maae en heel Deel andre Egenskaber øg Bej^asfenheder ved de forsksellige Organer komme i Betragtning, saasvm Kostbarhed i Anlæg, Sikkerhed i Virkning uden Standsning, mere eller mindre hyppig Trang til Reparationer, større eller mindre Plads, de optage, Flyttelighed o. s. v., og ved ikke mange Maskiner er dette i højere Grad Tilfældet, end netop ved Vandlsftnings- organer, saa at locale og temporaire Omstændigheder, af hvilke ved den simple Operation, at lofte Vandet eller rettere Vædsker, ikke findes saa faa, som det ved forste Ajekaft fluide synes, meget godt kunne gjore, at man maa foretrække eet i reen dynamisk Hem seende ufordeelagtigt Organ for et andet i dynamisk Henseende langt fordeelagtigere. For en Deel afhænge disse Beffaffenheder af Detailler i Cottstrnctionen, saa at man heraf vil indsee, baade hvorliden Bærdie med gensyn til Prapis en simpel mathetnatisk Theorie at disse Organer har, og hvor nødvendigt det er, ved Afhandlingen af dem, at gaae temmeligt t Detail angaaende deres Construction samt at give en Deel af de specielle Erfaringer, der have været gjorte ved deres Brug, og dette vilda retfærdiggjore den her valgte Fremstillingsmaade. § . 2. 889. Af Organer til at lofte Vand ved at indeslutte det i Capacitcet, der loftes, haves flere. Tænker man sig en heel Spand simpelthen at sænkes ned i Vandet, og efter at være fyldt igjen, at trækkes op ved en Maskinbevægelse, da har man den simpleste Vandlsftningsmastine. Tænker man sig flere Spande eller Kasser ophængte ved en Kjede uden Ende, eller paa Randen af et Hjul, der gaaer i Vandet, da frembringes Løftning ved en cøntinuerlig Bevægelse, og saadanne Organer anvendes og under Navn af Spandværker, Norias og Pothjul. Istedetfor ar nedsænke og opvknde Son- den, kunde man lade dens Bund enten slutte som Stempel i en Cylinder, der var saa (7*)