Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

73 af Vandsøjlen Hh; den i Ed indeholdte Luft vil lide samme Tryk, fom den foregaaende 4- Trykket af Vandsøjlen fF øg saaledes fremdeles indtil den nederste Omgang, i hvil- ken Luften lider Atmosphærens Tryk + Trykket af alle overliggende Vandsøjler. Ved hver Omdrejning maa indbringes et lige Volumen Luft, der strap i den nederste Spiralr omgang sammentryktes ved det Tryk, som den lider, og siden Udvider sig esterhaanden, som Trykket aftager, og som Folge heraf maae altsaa de Nurn, der optages af Luften blive større og stsrre opad, og følgelig de af Vandet indtagne Num blive mindre saaledes, at en Deel af det Vand, der er tomt af den nederste Beholder falder tilbage, og ikke kommer op til Enden med mindre man vilde successivt lade Norets Diameter voxe neben; fra opad for derved at skaffe Luften det Num, som den behøvede for at udvide sig. 900- Det vil ind sees, at der er den Forffjel mellem dette Tilfælde, og det i forrige Artikkel betragtede, at i det sidstnævnte vil Trykket paa Reverenden af Noret, der holdes i Ligevægt ved Centrifugalkraften, være corresponderende med den hele Højde, til hvilken Vandet loftes, medens det, naar Luft tillige indbringes, allene svarer til Summen af de adskilte Vandsøjlers Højde, saa at man altsaa med samme Centrifugalkraft eller Omdrejningshasiighed kan lofte Vandet til en større Højde. Lader man ved hver Omr drejning indstrømme en stsrre og stsrre Luftmængde, saa vil følgelig Vandmængderne mere og mere formindskes, og følgelig øg Trykkene paa Nederenden af Noret. Er endelig det nederste Reservoirs Niveau saaledes, at der ved hver Omdrejning ikke kan komme en srorre Mængde Vand, end der er nødvendigt for at fylde Stykkerne AB, CD, EF o.s.v. af hver Spiralomgang, hvilket kaldes de vandførende Buer, eller en mindre Mængde, faa vil Højden af Vandsøjlerne i alle Omgange være = O, 09 Luftens Tæthed i Røret vil være den samme, som den ydre Atmosphæres. I dette Tilfælde vil da Vægten af den i Roret indeholdte Vandmængde bæres aldeles af Norets Vægge, og der vil paa Grund heraf ikke udøves noget Tryk paa den nederste Aabning. Under denne Forudsæt- ning vil da Skruen kunne lofte Vandet til en vilkaarlig Højde, selv om dens Bevægelse er meget langsom; Centrifugalkraften, der er en Folge af Omdrejningshastigheden, vi! da aldeles ikke have Virkning paa Vandets Bevægelse, og Vandets Stigning er da afhænr gig af Norets Fprm, dets Stilling og Bevægelse, saa at Noret kan ansees fom en For- bindelse af bevægelige Kar, i hvilke Vandet modtages, og flottes i Retningen af Skruens Længde. Det er paa denne Maade, at Vandsnækken bruges i Praxis og det er under denne Betingelse, at Benonilly*) Pitot**) og flere have betragtet dens Theorie. *) Hydrodynamics sect. 9. **) Memoircs de 1’academic des sciences 1736. (10)