Forelæsninger over Maskinlæren ved Den Kgl. Militære Højskole III

og beregnes de tilsvarende Værdier af å2 og 200°—^2 -s- ttz, overeensstemmende med det, der tidligere har vceret sagt, saa vil man have felgende Tabel. åI 1 å2 200° —å2 + åa (200— å2 4- å3) sin åt 66°,67 100° 0° 0,0 55 47 163 124,0 50 31 190 134,4 47,5 36 202 137,1 45 33 '257 140,9 42, Z 30 224 138,7 40 28 231 135,8 35 23 251 131,1 30 19 267 121,2 25 15 284 108,7 etc. etc. Denne Tabel viser altsaa, at Heldingen mod Horizonten, bor, for at Skruen kan give den største Effect, være omtrent 45°; en større Approximation vilde imidlertid give, som den virkelige Værdie for Maximum, omtrent 44°; det viser sig og bed Tallene i den sidste Spalte, at man kan lade Heldingen variere fra 35° til 55° uden at Productet varierer mere, end T’y fra Maximum. 904. Alt, hvad der i de foregaaende Artikler har været anfsrt, gjelder kun for det Tilfælde, at Skruen kun som i Fig. 544 er dannet af et tyndt Nor, der er vik- let som Helice om en Cylinder, hvis Diameter er mange Gange storre, end Norets; men som allerede er bemærket, ere de i Praxis brugte Skruer ikke saaledes; den indre Spindel er kun af en ringe Diameter, saa at Vandet stiger i Canaler, der ere dannede af cyiindriffe og helikoidiffe Overflader, og'saaledes fordrer da disse Skruer en ny Un; dersegelft med Hensyn til de vandførende Num. For vi imidlertid gaae over hertil, maa der gjores opmærksom paa en særegen Omstændighed, hvorved et saadant Arranger ment stjelner sig væsentligt fra det forhen omtalte. Vi ville som forhen projicere Skruen paa en vertical Plan, der gaaer igjennem dens Axe og antage, ot A A (Fig. 5L0) er Axens Projection og BC Projectionen af den Cirkel, der er Helicens Basis. De helikoi- diste Overflader, der, som ovenfor er bemærket, ere en Deel af Begrændsningen for de vandforende Buer, kunne antages, at være fremkomne ved Bevægelsen af en ret Linie, der bestandigt gjor en ret Vinkel med Axen medens den tillige bestandigt gaaer igjennem en Helice BON, der er beskrevet paa den ydre Cylinder, og fom Folge heraf, maa da ethvert