Vejledning for Gasforbrugere og Gasmestre

herom tages et Tryk paa den nærmeste Gadelygte (efter dertil erhvervet Tilladelse fra Gasværket), og viser det sig herved, at Tryktabet fra G-adeledningen til Trykmaaleren efter Gasmaaleren er stort f. Ex. over 3 å 4 Linier (idet der tages Hensyn til, at Gassen ved at stige ca. 12 Fod tilvejrs vinder et Tryk af 1 Linie og omvendt taber 1 Linie ved at gaa 12 Fod nedad), er Stikrøret lidt forstoppet; det meldes da til Gasværket, som udbedrer Fejlen. Forsaavidt en Gasmester ikke kan finde Fejlen, kan Konsumenten henvende sig til Gasværket med Anmodning om Assistance. 13. Utætheder i Gasledninger. Navnlig smaa Utætheder kunne ofte være vanskelige at finde. Er der kun ringe G^slugt, ligge Rørene frit overalt, og man sørger for god Luftfornyelse ved at aabne Vinduer og Døre, da kan man forsøge med et Lys at finde den. Ligge Rørene derimod skjulte, og er der en kjendelig Gaslugt, bør intet Lys benyttes, men Fejlen er da i Reglen ogsaa let at finde. Kan man derimod ikke finde en lille Utæthed, kan som sidste Middel, men ogsaa kun i Nødstilfælde, anbefales at sætte Ledningen under Vandtryk i nogen Tid. Vandet vil da presse sig ud igjennem Utæthederne. Naar det Middel anvendes, maa der ingen Vandsække findes paa Ledningen, og der maa sørges for, ved Udblæsning om fornødent, at Vandet kommer ud af Ledningen igjen.. 14. Gas til Kogning. Fordelene ved at benytte Gas til Kogning bestaa væsentligst i Renlighed, Lugtfrihed, Lethed og Hurtighed i Tilvejebringelse af Kogningen, mindre Varmeudstraaling end ved Kul og Petroleumsfyring samt Besparelse i tjenende Personale. Anvendt med Økonomi, hvad der især kan lade sig gjøre, hvor en indsigtsfuld Husmoder fører fornoden