Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

25 Me n, allerede 14. Sept, hedder det: ”Bibliotheca skal flyttes til sit garn- '”mel Sted igien.” Blev der nu end intet af dette Foretagende, saa varede det imidler- tid ikke længe, för det gamle Collegium, med en Deel af Bibliotheks-Loka- let, maatte giöre Plads for et nyt akademisk Institut, nemlig for det anatomi- ske Theater, som opstod i Aarene 1643-44®). Dog, endnu i nogen Tid efter Ind- retningen, saavel af dette som af Naturalmuseum et i samme Bygning, blev en Deel af det gamle Bibliothekslokale, formodentlig det saakaldte nederste Biblio- thek, vedligeholdt, uden nogen egentlig nye Bestemmelse, og det lige indtil 1728. Formeentligen kan hertil Fölgende henföres, af Consistoriums Akter fra Aaret 1659: 14. November: ”Blev sluttet, at typographia Martzaniana, som Universite- ”tet efter Dom, ved Vurdering haver faaet i Betaling for 650 Rigsd. 2 Rigsort, ”skal indsættes ved Anatomiehuset, påa det Sted, som vetus bibliotheca Alber- ”tiana stod, og at Laasen skal flyes og Vinduerne ud til Kirkegaarden med ”Bræder skal forvares.” 15. December: ”Jeg Notarius (Christian Steenbuch) refererede, at jeg den ”5te December sidst forleden var, ju$su Magn. Rectoris, tilstæde ved Anatodiiehu- ”set, paa den Sted, som ”vetus Albertiana bibliotheca0} i fordum Tid haver ”staaet, medens typographia Martzaniana, som Universitetet var tilvurderet, blev ”udi Daniel Eichorns og Peder Jensens Bogtrykkeres, Samuel Thomsens og Pe- ”der Muuses Nærværelse, af Thrines Sal. Melchior Martzans, Huus udtaget, og ”udi forte veteris Albertianæ Sted indsat”0). Det nye Lokale over Trinitatis Kirke blev 1657 höitideligen inaugureret og aabnet til offentligt Brug; men at det allerede længe för den Tid maa være taget i Besiddelse, derfor haves flere Data. Saaledes beskriver ”Wolffs encomion ”regni Daniæ” (1654), dette Bibliothekslokale omstændeligen, med Tilföiendé, at ”Begerne indestaae i Bogskabene” (S. 359-60). Endnu tidligere, nemlig i Be- gyndelsen af 1650 vare Professorerne opfordrede til at give deres Betænk- ning om den bedste Maade at ordne Bibliotheket paa, ”i Studenternes Kirke”* 6); og d. 25. September 1652 blev talt ”om bibliotheca paa den nye Kirke, at det ”med allerførste, efter Cancellarii Villie, skulde registreres af M. (Thomas) Ban- gio” c). Det er altsaa sandsynligt, at Christian IV., som 1637 lagde Grund til denne Kirke, til samme Tidmaae have været betænkt paa her at indrette et passende Lokale æ) Angaaende Bibliothekets Flytning ved denne Leilighed forekommer i A. C. ved 24. Mai 1643: ”Ha- lver Professores godvillig foræret mig P. Spormand (dengang Notarius i Consistorium) en Bibel for ”den Umage jeg havde med det gamle bibliotheca, der det maatte nedtages, og samme Plads blev til- lige med veteri Auditorio indtaget til tt Anatomie-Kammer; hvorfor jeg dem paa det ydmygeligste ”betakker.” Hvor nu dette Bibliothek blev flyttet hen, siges derimod ikke. ö) Saaledes kaldes det ogsaa i Resenii Inscr. hafn. p. 208. Det er altsaa urigtigt, naar der i en Regi- stratur over Bibliotheket af 1662 distingveres mellem bibliotheca P. Alberti og bibliotheca vetus; Nyerup Univers. Annaler S. 146. «) Den Omstændighed, at Universitetet saaledes fik Udlæg i dets Bogtrykkers Melchior Martzans Officin forekommer ikke i Nyerups Kiobcnhavnske Bogtrykkeriers Historie, i Seidelins Læsendes Aarbog, 1800, S. 36. A. C. tilföie endnu, at ”samme typographia bestod udi 50 Kasser med Bogstaver udi en ”stor Mængde af Bogstaver indsvöbte udi adskillige Pakker Papir; tvende Perser, med dertil horende ”Trævare.” 6) Nyerup S. 141. c) 27. Sept. 1650 udgik et Kongebrev, Qt Biskop Brochmands Bibliothek, som for en rum Tid siden var skienket til Universitetet, men ei bcqvemmeligcn kunde flyttes til Kirken, indtil videre skulde hen- staae i Bispegaarden; först 1654 blev dette henflyttet til det nye Lokale; Zwergs Siellandske Cle- fesic S. 217. 7