ForsideBøgerUdsigt Over Kjöbenhavns U…ts Stiftelse Indtil 1836

Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

År: 1836

Forlag: Trykt hos Directeur Jens Hostrup Schultz, Kongelig og Universitets-Bogtrykker

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 82

UDK: St.f. 37(06) Køb

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 95 Forrige Næste
Ved samme Tid havde Cantsleren, Christian Friis til Kragerup, af Univer- sitetet, hvis Patron han var, tilkiöbt sig en Gaard i Kannikestræde (formodent- ligen den nysomtalte, af Prof. Cort Axelsen beboede,) til hvilken han end- videre ønskede at føie et Stykke af Commimitetets Grund, for derpaa at opføre en egen Bygning. I den Anledning forefaldt imellem ham og Universitetet adskil- lige Forhandlinger, der af Consistoriums Akter fortiene at meddeles, da de . kunne tiene til at karakterisere det, paa den Tid, bestaaende Forhold mellem Universitetet og dets Talsmand for Thronen. Först forekommer i Copiebogen følgende Skrivelse fra Rector og Professo- rer, til ”Velbyrdige Hr. Cantsler, Strænge Ridder”, af 10de Juli 1624“): ”Eftersom E.Magn.haver ladetOs andrage: 1) at det locus secretus, som skal ”bygges udi D. Oluf Worms Hauge, maa saaledes sættes at Indgangen dertil kan ”gaae ud af E. M. egen Residents; 2) at E. M. maa beholde det Lust-Huus, som ”nu staaer i E. M. Hauge, saa vilde E. M. selv lade det nedbryde; 3) at det ”Huns, som E. M. haver i Sinde at bygge ud mod Communitatis Grund, maae paa ”samme Grund noget udsættes.” ’Da er derpaa vores ydmygelige og velmente Svar, at hvad den 1. Punkt ”anlanger, derudi samtykker vi gierne, formodendes dog derhos at Herr Cantsler ”tanquam Academiæ conservator caverer Universitati, at samme lidet Huns skal ”en anden Dag fölge Universitetet med begge de Kammers, som Hr. Cantsler i ”hans levendes Liv er bevilget af den Residents, som D. Oluf nu iboer. I deti ”(anden?) Punkt samtykker vi iligemaade gierne, forhaabendes at E. M. bliver ”Universitati altid bevaagen. Hvad den 3. Punkt er anbelangendes, da tor vi ikke understaae os til videre at hiemle, end som i vores Kiöbebrev er indfort. Forhaabendes at denne vores Resolution bliver optagen i den bedste Mening. ”Og ville vi hermed have E. M. Gud venligen af Hiertet befalet.” Dette Consistoriums Forslag ledsagedes af fölgende Udkast til en Contract imellem begge Parter: ”Kundt og vitterligt være hver Mand dette aabne Brev hændes for at ”komme: at Aar 1624 den 10. Julii er berammet og sluttet imellem ærlig og ”velbyrdig Mand og strænge Ridder Hr. Christian Friis til Kragerup, kongl. Majest. Cantsler, Riges Raad og Academiæ Hafniensis Conservatorem paa en ”Side, og hæderlige og hoilærde Mand Academiæ dictæ Rectorem og Professores ”paa den anden, en Contract, som efterfølger: ”Först efterdi Hr. Cantsler nyligen sig og hans Arvinger af Rectore ogPro- ”fessoribus haver tilhandlet den Gaard i Kannikestræde, hans Magn. nu selv ”iboer, efter Kiøbebrevs Lydelse, hvorudi Lysthuset i Haugen blev Academiæ ”forbeholden i saa Maade: Naar Hans Magn. samme ville have nedertaget, da ”Academia det selv maatte bryde og flytte, og nu Hans Magn. tilsinds er ble- ”ven, samme at ville have nedertagen, endog Professores samme vel kunde have ”paa deres Bekostning nederbrudt og beholdet, dog efterdi Hans Magn. samme ”Bekostning selv ville staae, og derimod et andet Hiius igien opsætte, saavelsom ”en Stald, saa have de Hans Magn. samme Lysthuus gierne ladet nedertage og ”beholde.” ”For det Andet, eftersom Hr. Cantsler er bleven forleent med de tvende ”överste Kammerser i D. Olufs Residents i det Huus ved Haugen opligger, til ______________ ' ’ , ' I ' - ■ ' t "■*- ‘ . / «) Det er ellers uvist, om denne Memorial eller, som den kaldes ”skriftlig Resolution’’ virkelig er ble- ven indleveret; thi d. 11. Juli blev den læst og approberet i Consistorio, dog med Tilföiende, at Rec- tor skulde Patronen "saadant mundtlig berette, uden han det var begierendes skriftlig at see.” 8