Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

35 Grunde ikke have fundet en saadan Flytning tiiraadelig, og Consistorium forblev altsaa, hvor det var. Derimod findes Spor til at dets Lokale, Tid efter anden, haver modtaget forskiellige ■ Udvidelser, Forandringer og Reparationer. Formo- dentlig er noget Saadant foretaget omtrent paa samme Tid, som det nye Collegium blev opfort, og ved samme Leiliglied kan da Christian d. 4de8 Chiffer med Ind- skrift: domus consistorialis JRegiæ Academics hafniensis, være bleven anbragt over Dören. Efter Thomas Finkes Död 1656 erholdt Consistorium en Udvidelse med et Kaminer og et Gaardsrum, som tilforn havde tilhort Communitetet ♦). 1696 bleve atter et Par Værelser indrettede til dets Fornodenhed"). Hovedrepa- rationer synes at have fundet Sted i Aarene 1661 og 1667-68"); sidste Gang er- holdt det en ny Trappe og en ny F agade, ved hvilken Ledighed Frederik d. 3die9 Navn blev anbragt oven over^ hans Faders*). Angaaende de Forandringer og Forbedringer, som maae have fundet Sted ved denne Bygning, i Begyndelsen af Christian den 5tes Regiering, hvilke denne Konges Chiffer med Aarstallet 1671 paa Muren *ved det förste Vindue lader formode, haves derimod ingen bestemt Underretning y). ' Vi kunne ikke forlade Consistoriums-Bygningen, uden at kaste et Blik paa en Indretning, som i flere Henseender stod i en nöie Forbindelse med hiin, nem- lig de akademiske Fængsler. Christian den 3die9 Fundats, som fastsætter, at Studentere, der om Natten bleve grebne ved Politie-Uordener, næste Morgen skulde fremstilles for Rector til Bevogtning og Strafs Lidelse (p. 124), synes at forud- sætte, at der allerede; dengang maa have været et eget Fængsel for Studenterne; ligesom ogsaa det til samme Tid erholdte betydelige Jordegods, med Jurisdiction, lader formode et lignende bestemt for Universitetets Bönder. Imidlertid er det dog forsti Aaret 1604, at Consistoriums Forhandlinger omtale to saadanne Fængs . ”den liden afdeelte Guard under Consistorii nordre Vinduer, at det tilsammen maa höre til Consi- ”storium efter D. Th. Finkii Dod.” t) 1656, 16. Jan. (jfr. foreg. Anm.) 18 Oct. ”Rector (Jac. Knudsen) gav tilkiende, at Hans Mule (Oeco- ”nomus ved Communitetet) havde begieret Loftet over Auditorium (i det nye Collegium ?) til Klæ- ”der at törrq, Professores meente, at Nögelen kunde ikke H. Mule vel overlades, baade for Ta- ”gets Brostfældigheds Skyld, saa og for den Bulders Skyld, som tidt hores, naar Lectioner og Dis- ”putationes holdes. Rector lovede at tale med Cancellario, hae occasione, om det og det andet "Rum omkring1 Consistorium og det lidet hosliggende Gaardsrum." 1675, 21. Aug. ”Vinding paatog ”sig at ville lade forfærdige Dören til Consistoriigaarden og et Stakitværk paa begge Sider, hvor- ”af den halve Deel skal betales af Communitetet og den anden halve Deel af Rectore, udafTos- ’’singe Tiendes Indkomst, hvis ikke, da af Fisco.” u) 1696, 7. Nov. ”Blev sluttet, at de to smaa Kamre næst ved Consistorium skulde indrettes, detene ”og störste med et stort Vindue, hvor Parterne, som fra Retten blive udviste, kunne blive, og ”det mindre til et Breve-Kammer." t> ) 1661, 24. Julii: ”Rector gav tilkiende« at Consistorium og Anatomiehuset ere meget brostfældige. ”Professores svarede, at saasnart Penge kommer ind, skal hielpes derpaa.” 1667, 27. Julii: ”Bleve ”bevilgede Mag. Rectori (Math. Foss) de gamle graae Stene, som ligge uden for Consistorii Dö- rren, og haver været brugt til den gamle Consistorii Trappe, til at forbruge udi hans Residentses ”Bygning.” ' x) 1668, 9. Maii: ”Proponerede Rector om Faciaten af Consistorii Huus at lade staffere uden paa og ”sætte Hs. Kongl. Maj. Navn med Kronen og Aarstallet forgyldt uden paa, hvilket samtlige Pro- ”fessores vare tilfreds med.” j/ ) 1672, 9. Nov. ”Blev bevilget Rectori (M. Jörgen Eilersen) de hugne Stene, som var Skorsteen paa X ”Consistorio, forend den nye Kakkelovn blev sat, at han dem maatte lade opsætte udi sin Residents ”i St. Pedprsstræde, hvor det beqvemmeligst skee kan.” At denne nye Kakkelovn maa, efter den ældste, for ikke mange Aar siden endnu i Jylland brugelige Maade, have været sammensat af Kakkeler eller brændte Leerkar (s. Vid. Selsk. Ordbog og Molbechs Dialcctlexikon), kan sluttes af A. C. ved 12. Dec. 1691, hvor det hedder: ”at Potterne skulde nedtages af Consistorii Kakkelovn ”og siden med nye Plade, Tud og Rör indrettes.” f