Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

41 At Consistorium undertiden ogsaa var betænkt paa, af Universitetets egne . Midler at bidrage til Vedligeholdelsen af saadanne akademiske Bygninger uden for Studiigaarden, som manglede de dertil fornödne Hielpekilder, erfares af folgende, under lstc December 1693 af daværende Rector O. Römer, paa Con- sistoriums Vegne, til Kongen indgivne Forslag, Regentsen betræffende: ”Eftersom det er vores allerunderdanigste Skyldighed, at vi, som E.K. ”Maj. og Hans Forfædre Höilovlig Ihukommelse, haver allernaadigst betroet sit ”Kongel. Universitet, udi en og anden Maade at beobagte, ikke lader Noget for- ”bigaae, som kunde höre til dets Vedligeholdelse, da nodes vi til, uforbigienge- ”lig allerunderdanigst at tilkieridegive, at det Collegium regium, som kaldes Re- ”gentianum, ganske forfalder, formedelst cene ingen Midler ere til dets Vedlige- holdelse. Hvilket Collegium regium saasom det er det fornemste, som iblandt ”andre hos Universitetet og under dets Direction findes, vi allerunderdanigst sy- ”nes meest at burde iagttages og især vedligeholdes og forbedres. Og efterdi det ”höiligen behöver strax at repareres, saafremt det ikke med större Omkostning ”siden skal skee, have vi allerunderdanigst anmelde ville det Forslag, om det ”maatte allernaadigst behage E.K.Maj., at af Universitetets Midler, nemlig Vor ”Frue- og Trinitatis-Kirke og de Universitetskirker paa Landet, som nogen Be- holdning have, kunde laanes 2000 Rgdlr., dog uden Rente, indtil nogen god ”Leilighed kunde forekomme, at E.K.Maj. vilde allernaadigst Noget til samme ”Forstræknings Afbetaling, saavelsom til Collegii Vedligeholdelse i een eller an- ”den Maade tillægge.” (Copiebogen). I Skiöndt Universitetet hverken i det foregaaende eller i nærværende Tids- rum havde det Slags Embedsmænd, som vi nu kalde Inspectores qvæsturæj fin- des dog, allerede ifölge Christian den 3dios Fundats (p. 95), egne Bygnings-In- speetörer blandt Professorerne (qvibus cura ædificiorum mandata) at have væ- ' ret ansatte. Disse, som oftest to, fungerede ordentligviis kun i visse Aar. Som saadanne Ædiles nævnes Claus Plum og Longomontan, i A. 1635“). Den förste af disse blev igien d. TJulii 1641 ”constitueret Ædilis academicus'; maa- skee efter Wolfgang Rhumann, der nævnes som Ædilis i A. 1638. Man skulde heraf næsten slutte, at Valget almindelig har været paa tre Aar“). Naar en ny Universitetsbygning skulde opfores eller en betydelig Reparation fore- tages, blev gierne Bestyrelsen deraf overdraget til en enkelt, i den Anledning, udnævnt Professor. Saaledes, dåden nye Communitetsbygning kom under Arbeide, beskikke- des, efter Patronens Bestemmelse, Jacob Finke, ”som dermed kunde have Ind- seende.” Paa lignende Maade synes Anatomiekammerets Reparation 1658 og fölgende Aar at have været overdraget Prof. Barthold Bartholin (s. ovenfor S. 20); ligesom Wilhelm Lange uden Tvivl maa have bestyret Opforelsen af det Rye Naturaltheater *), u) 28. Julii lovede de, ”at lade flye med det förste Collegii Tag og Muur, samt andre Universite- tets Tage.” ’, , , t>) Ved 15. Mai 1681 nævnes (Rasmus) Vindings (Prof. Græcæ & Histor.) Bygningsregnskab for 1680 til Dato, som blev ”forvaret i Muurskabet hos de andre tilforn indleverede Bygningsregnskaber.” x) 1657, 24. Januar: ”W. Lange lod indlægge sit Bygningsregnskab paa 212 Rgdlr. 9 Sk,, med nume- ”rerede Beviser paa Udgiften, med Begiering det maatte giennemsees. Professores lovede med för- ”ste Leilighed baade Regnskabet og Beviserne at giennemsee, og blevc de imidlertid indsatte paa ”Consistorio under Bordet, udi en liden Æske.” 11