Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

 5 ♦ 43 Tidspunkt, da Stadens egentlige Bombardering tog sin Begyndelse4). Dog synes hel- ler intet Uheld af Betydenhed, igiennem den hele Beleiringstid, at have rammet nogen af Universitetets Bygninger. Ikkun Consistoriums Forsamlingssal var, i det ringeste til en Tid, saa meget udsat for de fiendtlige Kugler, at man fandt det raadeligt at holde Möderne i Vice-Rector Prof. Theol. Jacob Knudsens®) Huns. Herom hedde^ det i Akterne ved 23. Oct. 1658: ”Professores foresloge, ”at, dersom det ikke var Vice-Rectori til Besværing, da kunde de beqvemmeli- ”gen holde Consistorium udi hans Huns; eftersom for de idelige Kugler og Gra- nater, som af Fienden indskydes, ikke synes at være meget sikkert paa Con- ”sistorii Huns. Ilvqrpaa Vice-Rector svarede, at saa ofte det Professoribus, af ”forberörtc Aarsag, befaldt at holde Consistorium udi hans Huns, skulde Huset ”være til Consistorii Tieneste” °"). En ikke ringere religiös Fare maa have truet Professorernes rettroende Fölelse, da Kongen, efter Kiöbenhavns Undsæt- ning af den hollandske Flaade, vilde have et af Universitetets Auditorier ind- rømmet Hollænderne til Gudstieneste. Hvormeget Consistorium krympede sig ved at lade arminiansk KietteVie forkynde inden for Studiigaardens Mure, selv til Opbyggelse for Allierede, der nyeligen havde reddet maaskee Rigets Selvstæn- dighed, erfares af A. Cons, ved 11. Nov. 1658, hvor det hedder: ”Underdanigst ”læst Kgl. Maj. Brev, at Professores giöre den Anordning, at de hid ankom- ”mende hollandske Folk, ved deres egen Præst kan holde Prædiken i det tie- ”der st e Auditorio, indtil anderledes tilsigendes vorder. Da dette Brev blev Bis- pen (H. Svane) tilskikket, svarede han: De Dannemænd kunde giöre derudi, ”som dennem bedst synes; han gav ingen anden Besked.” (Neppe har det væ- ret noget tolerant Sindelag, der lagde Bispen dette Svar i Munden; snarere en politisk Betænkelighed ved at yttre sig mod et Andragende fra Kongen). ”Pro- ”fessores sluttede at lade Hr. Rigens Hofmester (Joachim Gersdorf) remonstrere ”ved Vice-Rectorem, at Auditorium ingenlunde er tienlig til den Brug; eftersom ”det hverken er stort nok, ikke heller bcqvemt til deres Tieneste at forrette. ”Tilmed at det vil give stor Forargelse for Alle, baade Indvaanerne, saa og ”hos Augsburgske Confessions Akademier paa fremmede Steder; og derfor ne- ”gociere hos Hr. Rigens Hofmester, at han vil mage det saa, at Auditorium ikke ”til de Hollænders Tieneste maa blive brugt.” opbevarede paa Studiigaarden, kan sluttes af A. C.1658, 21. Julii, hvor der siges: ”at hvis Brostfæl- ”dighed findes paa Loftet over Auditorium skal flyes, giores en stærk Dör derfor, og Kogelen der- til være in custodia Rectoris. Det overleverede Gevær der at indhænges, og Portneren i Regent- ”sen tilholdes at giöre det reent, saa det ikke forruster.” c) Nemlig efter Kronborgs Capitulation den 6te September. To Dage tidligere (d. 4<le Sept.) skrev Universitetsbibliothekaren Prof. Th. Bang til Consistorium angaaende de fornödne Sikkerhcdsanstal- ter for Universitetet, hvilke han i et næstforegaaende Möde havde bragt paa Bane; men forme- delst den megen Snak frem og tilbage (interlocutionibus crebris impeditus) gientog han nu skrift- lig sit Forslag om Læder- og Træspande og store Vandkar at anskaffe, og at indrette sikkre Giem- mesteder ni. m.’ til Brug for Auditorierne, Anatomie-Kammeret, Communitctet, Consistorii Bygning, Walkendorphs Collegium, Regentsen, ”vetus templum qvod Vulcanus ignivomus perforavit” (I), det Finkiske Collegium, bibliotheca Franciscana &e. æ) Da det foregaaende Aars Rector Christ. Ostenfeld, ligesom Eftermanden Rasmus Brochman selv, ved Byens Indslutning af Fienden, vare hindrede fra at komme ind fra Landet af, maatte Ex-Rector, Prof. Jacob Knudsen, (fra 1656 - 57) fungere som Pro - Rector. At den nordre Deel af Byen blev stærkest beskudt, og at navnligen den nærliggende Bispe-Residents leed meget, s. Erkeb. Svanes Levnet i Engelstofts og J. Möllers histor. Calender 181-1. S. 228. o) Endnu efterat Universitetets Rector Rasm. Brochman i Februar næste Aar var kommen tilbage, sam- ledes Consistorium i hans Boelig; L. Engelstofts Fragmenter om R. E. Broehmans Rectorat 1658- 59 (1803) S. 9.