Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

45 ”tum corpus per arterias diffunditur. Quod si igitur vitiosmn haurias aerem, ut ”in iis locis, quæ sordibus variis subinde coinquinantur, fieri certum est, vitio- ”sos quoque in corde spiritus non sine magno valetudinis incommodo---------------- ”necessum est. Id utinam cogitarcnt ii qui aerem et are am hanc Collegii no- "stri, totosqne passim parietes immo templum etiam vicinum et coemeterium ”contra verecundiæ et publicæ utiiitatis privilegia lotio contaminare non eru- ”bescunt. His itaque significamus et serio mandamus, ut a tali in pusterum tur- ”pitudine studioso virtutis et bonarum artium indigna, se alienos præbeant. ”Quod si quispiam secus fecisse deprehendatur, in carcerem detruditor, miilctaque ”debita aflicitor.” At denne Formaning, som andre lignende, ikkun maa have virket for en Tid, kan formodes af hvad der besluttedes ved Aaret 1623, 30. August: ”Skal beflittes, at tJniversitatis Area kan holdes reen ”for dem, som redderer deres urinam og i andre Maader den besmitte. Og skal ; ”en (?) dertil forordnes, naar den er reengiort, og hannem gives Noget for sin ”Umage, enten ex mulcta eorum, som sig i saaMaader forseer, eller ex fiscoUniver- ”sitatis, Kirkens eller Communitatis.” 1630, 17. Marts: ”Ingen Skoledrenge skal komme, under Maaltid i Studii- ' gaarden, förend der er optagen (?), og da skal de Samtlige indgaae med en stor ”Dreng, som skal have Opsyn med dennem, og Skolemesteren skal dem til de- butere” d * * * *). ' 1667, 20. Nov. ”Mag. Rector proponérecfe, at den yderste Dör af area ”academica blev lukt saa sildigt, og somme Tider stod tillukt, naar Professores ”skulde docere. Hvorfor ProfesSorum Betænkende var, at der skulde giöres en ”Nögel dertil, som hos Magp. Rectorem skulde forvares.” Endnu kan anföres, skiöndt kun indirecte vedkommende Universitetets Grund og Bygninger, fra 1685. 21. Marts: ”Blev læst en Memorial til Rectorem og Professores fra ”de Committerede over Gadernes Indrettelse, anlangende Pælene paa Vor Frue- ”Kirkegaard at indflytte, saa at to Karosser kunde hinanden forbifare, saavelsom og Portene at indrette og Vandfaldet paa bemeldte Kirkegaard. Blev resolveret, ”at derom skulde indgives en Supplication til Hs. Maj. efter den Concept, som ”Procuratores templi lode oplæse.” - Tillæg« S. 14. Hvilket Ceremoniel, der i ældre Tid fulgtes ved de akademiske Sör- gefester paa det store Auditorium, i Anledning af Dødsfald i Kongehuset, kan sluttes af det, der i Copiebogen forekommer om Parentationen over Prinds Wilhelm d. 3dic December 1705: t ”Dagen efter Sal. Prindsens Liig om Aftenen var bleven udfort, holdtes - ”Oration om Eftermiddagen Kl. 3, efterat alle Klokkerne til 4 or Frue Kirke ”havde ringet en heel Time, nemlig fra to til tre.” d) Ved disse Skoledrenge forstodes, uden Tvivlx de saa kaldte Ddvidici (Davidsdegne) eller 12 Disciple af Mesterlectien i Frue-Skole, som node Kost paa Klosteret, fordi de til visse Tider skulde berörge Sangen og Gudstienestcn paa Slottet; Hofmanns Fundatser 1. S. 24; Beckmann hist. Commun. p. 38. jfr. Giessings Jubellærere II. 1. S. 12; jVyerups Skolehistorie S. 115; Fmgelstofts Univers, og Skole-Annaler 1809. I. S. 207. 1 12