Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

74 . retning, som ansloges til hen ved 700 Rdlr., maatte udredes af den kongelige Casse, men Laboratoriet siden af Bygningscassen vedligeholdes. Efterat Consi- storium havde havt Ledighed til at erklære sig herover, bevilgede Kongen af sin Casse til bemeldte Laboratorii Indretning i den forhenværende botaniske Haves Drivhuus 680 Rdlr., og bestemte, at Universitetet skulde ogsaa i Frem- tiden være fri for al Udgift til samme, mod at Bygningscassen bidrog 10 Rdlr. aarlig til dets Vedligeholdelse»). Denne Anvendelse af bemeldte Locale vedva- rede sideh indtil 1807, og bleve sædvanligen her de chemiske Forelæsninger holdte «). Vniversitets-ISygiiiiigeiis fierde Periode, 1807—1836. Syv Decennier og fem Aar af det ottende vare henrundne, siden Studii- gaarden efter Ildebranden 1728 var fremstaaet i en ny, vel ingenlunde prægtig eller fra Architecturens Side mærkelig*), ei heller merfe fuldstændig, men dog i det Hele anseeligere og forbedret Skikkelse. I hele dette Tidsrum havde saa- godtsom Intet udenfra forstyrret dens fredelige Roe; enkelte Farer og Afbry- delser») gik forbi uden videre Fölge. I den senere Deel af Perioden havde Ti- dens og Videnskabernes Fremskridt yttret en kiendelig Indflydelse og efterhaan- den bevirket en nyttigere og hensigtsmæssigere Anvendelse af forskiellige Loca- ler, og efterat Universitetet i Aaret 1788 * 6 * d) havde i Hertugen af Augustenborg faaet en ligesaa virksom og nidkiær som oplyst og indsigtsfuld Patron, giordes endnu flere nye Skridt til saa fuldstændigt som mueligt at benytte dem paa den for Universitetets og Videnskabernes Tieneste meest frugtbare Maade. Hvad i saa Henseende allerede var begyndt og udrettet, fortsattes med lige Opmærk- somhed, efterat Universitetet i Aaret 1805 havde faaet en forandret Overbesty- relse i det under Navn af Directionen for Universitetet og de lærde Skoler oprettede nye kongelige Collegium, og i Spidsen for samme nu var traadt den allerede i sin hidtilværende Egenskab som Universitetspatron saa fortiente Fyr- ste, der med udmærket Aandsdannelse, dyb Agtelse for Videnskaber og levende Interesse* for alt det, hvorved den höiere Culturs Fremskridt og Udviklin- gen af det Bedre i Menneskeheden er betinget, forbandt grundige Ind- sigter, moden Erfaring, utrættelig Arbeidsomhed og den Indflydelse, som hans satte sig baade mod den projecterede Anvendelse af Localet overhoved, og mod Udredelse af no- gen Erstatning til Frue Rosenstand, faldt dette Forslag bort. o) Roser, 7 Januar og 10 Jun. 1778. Brunnich a, St. Ny er up Univ. Ann. S, 421. o) Nyerup Kiöbenh. Beskrivelse S. 310. Efter Bombardementet blev det, da Universitetets anatomiske Theater nu var ödelagt, bestemt til, raidlertidigen at benyttes for anatomiske Disectioner og Fore- læsninger — saa det nu har været i alle Naturrigers Tieneste. 6) I Fremmedes Öine havde den derfor ogsaa endnu kun et tarveligt Udseende; s. t. E.Z. E. Angelini Un- derrättelser om Köpenhamn. Stockholm 1806. S. 40. . «), 1795. 1801. ' ■ ' ' < d) Umiddelbart iforveien havde Universitetet paa en Tid, da Statsminister Schack-Rathlou var dets Patron.og J. Janson Procantsler, faaet en ny Fundats (7 Mai 1788). Med Hensyn til Tidsalderens og Videnskabernes Fremskridt, det følgende Patronats Virksomhed og de mange Forandringer og Forbedringer, som behövedes og efterhaanden foretoges, havde det vistnok været onskeligerc, at Udgivelsen af denne nye Fundats hellere var blcven Udsat til en modnere Tidspunkt.