Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

I i g I Omtrent 60 Aar vare henrundne efter det Kiöbenhavnske Universitets Stif- telse, inden det erholdt et fast og stadigt Lokale. Man feiler maaskee ikke meget, naar man i denne Mangel söger en medvirkende Aarsag til den ringe Be- tydenhed det hele Institut havde i hiin Periode, som derfor med Föie er bleven betegnet som dets Barndom. Den ældste Universitets-Bygning var beliggende paa den sondre Side af Vor Frue-Kirke (scholæ in parte meridional! ecclesiæ D. Virginis situatæ) og ind- rommedes af Capitlet, i Aaret 1478, Universitetets förste Vice - Cantsler Mag. Peter Albertsen til Forelæsninger og akademiske Övelser, indtil der kunde giö- res Udvei til mere beqvemme Auditorier0). Næste Aar, 1479, i hvilket Univer- sitetets Indvielse og Statuternes Udfærdigelse fandt Sted, laante Christian I. til Universitetets Brug i ti Aar, af Kiöbcnhavns Magistrat, en Deel af Stadens nyere Raadhuus vesten for Vor Frue-Kirke beliggende, paa den Plads, hvor siden de lu- therske Biskopper fik deres Residents* 6). Magistraten synes ugierne at have- be- qvemmet sig til denne Villighed og efter de ti Aars Forlob satte den sig igien 1491 med Magt i Besiddelse af Stadens Raadhuus, men foranledigede derved en Kongelig Befaling af 1492, hvorved det paalagdes Borgemester og Raad, som voldelig en havde taget det gamle llaadhuus fra Doctorne og Mesterne, strax at lade disse bekomme det igien, og, for övrigt, opsætte deres Paastand, indtil Kon- gen selv kom tilstædec). Endelig indrettedes denne Bygning, i Aaret 1512, i hvilket Aar Lago Urne blev Biskop i Roeskilde og Universitetets Cantsler, til et eget Universitetslokale, eller rettere, til egne akademiske Auditorier; og om denne Pladsens fordums Bestemmelse til et Universitet eller Studium vedlige- holder Studiestrædets Navn endnu Erindringend). ' ' Ligesom Universitetets Gienfödelse blev en Fölge af den evangeliske Læ- res fuldkomne Indförelse i Rigerne, saaledes blev en egen og passende Univer- sitets-Bygning igien en nødvendig Betingelse for hint Instituts kraftigere Virk- somhed. ' Dog maatte Rigernes Tilstand efter en fordærvelig Borgerkrig, samt andre Foretagender af en mere bydende Nödvendighed, i det mindste for den förste Tid, udelukke enhver Tanke om Opförelse af en heel nye Uni- versitets-Bygning. Men, saavel ved denne Ledighed, som da Spörgsmaalet blev om Fonds for den nye Stiftelse, fremböd den forandrede Kirkeforfatning tilstræk- ‘ a) Pontoppidan Origines hafnienses p. 145. b) Stadens ældste Raadhuus skal have ligget paa Hiornet af Nörregade og Klædeboderne; det blev 1192 ved et Mageskifte overladt til Kannikerne ved Vor Frue-Kirke; imidlertid kaldes dog det her omtalte, paa Hiörnct af Nurre'gade og Studiistræde, i Dokumenter fra den Tid, uet gamle Raadhuus; Origines hafn. S. 145.170; Jonges Kbhvns. Beskr. S. 101. Prospecter af begge disse Raadhuse findes blandt Kobberne til Resens Atlas og derfra i Orig. hafnienses S. 170. c) Pontoppidan Marmora danica I. S. 127. I dét her anförte Sted af den gamle Universitetsmatrikel for A. 1491 kaldes Bygningen antiqva domus Consulatus. Borgemesterens Navn Esbern Skaffue er en Trykfeil (gientaget i Thura acad. hafn. infantia et pueritia p. 21 og hos Jonge S. 13) for Esbern (Jepson) Skriffuer, fl) I en Indskrivt, som indtil Ildebranden 1728 fandtes paa Bispegaarden, læstes blandt andet: Anno 1512 conditur hæc ædes doctis aptissimu sedes; Rcscnii Inscr. hafn. p. 216.