Udsigt Over Kjöbenhavns Universitets-Bygnings Historie
Fra Universitetets Stiftelse Indtil 1836

 Det var saaledes först ved Aaret 1831 at Omstændighederne fandtes mod- nede nok til, at der for Alvor kunde tænkes paa en ny Universitetsbygnings Opførelse. Men inden vi nærmere omtale disse sildigere Forhandlinger, for derefter at betragte dem i deres Udvikling og endelige Resultat, skylde vi end- nu, for den historiske Oversigts Skyld, her i Korthed at bemærke de Foran- dringer, som imidlertid ere bievne giorte,s eller de Foranstaltninger, som ere bievne föiede i de övrige efter Bombardementet paa ny istandsatte Bygninger paa Studiigaarden. Efterat Universitetet nu havde mistet baade de Læseværel- ' ser, som befandt sig i Auditoriibygningen, og tvende, som havdes til Benyttelse i det nu ogsaa afbrændte Borchs Collegium, var der bleven stor Trang paa Audi- torier. Man erholdt da i Aaret 1808 hos den endnu levende Procaritslerinde Pontoppidan, der beboede en rigelig Ledighed i Communitetsbygningen, to Værel- ser til dette Brug mod aarlig Godtgiörelse z). Da hun Aaret derpaa döde, ef- terat have som Enke været i Besiddelse af denne Bolig i 45 Aar, beholdtes disse to Værelser for den samme Bestemmelse7"), medens det Övrige for det Förste blev indrømmet en af de Professorer, hvis Residentser vare brændte”), til fri Bolig, Paa et andet Sted i Communitetsbygningen anvistes i Aaret 1810 et Par Værelser til midlertidigt Locale for den zoologiske Afdeling af det til Universitetet nu skiænkede Moltkeske Naturaliecabinet* m) * 0 p) *). Det Communitetshuus, der i de sidste Decennier havde været Embedsbolig for Oeconomus?), blev ef- ter den sidste Oeconomi Conferentsraad Holtermanns Död i Aaret 1815, og da en ny Indretning i Henseende til Communitetets Regnskabssager allerede ifor- veien var truffet, ligeledes for det Förste overladt en Professor til fri Beboelse. Men kort efter blev ved kongelig Resolution af 18 Apr. 1811 bestemt, at begge disse Boliger skulde for Fremtiden vedblive at være Embedsboliger for Profes- sorer?), i Stedet for tvende af de afbrændte Professorresidentser, hvis Pladser man da kunde afhænder s)), og saaledes nu ogsaa inddrages under de med Hensyn til disse Residentser gieldende Optionsreglcr. Vi vende nu tilbage til de endelige Forhandlinger om Universitetsbygnin- gens Opførelse og disses Resultat. Allerede i Aaret 1819, da der nu var Ud- sigt til, at Omstændighederne snart vilde tillade den i saa lang Tid udsatte og med saa megen Længsel imöde seete Opbygning af Universitetet, var af Stads- bygmester Profess. Malling, efter dertil given Anledning og under Overlæg med daværende Bygningscommittee, blevet udarbeidet et udførligt Project, hvis Plan omfattede den hele Quarré eller Fiirkant, der. xidgiör Universitetets egentlige Grund®), og ifølge hvilket Fasadebygningen, i græsk Stiil, skulde have indta- ' I Z) Eng' elstoft Univ. Ann. 1808. 1 B. S. 113 f. m) hvortil de ogsaa siden have været brugte. ' . , n) Saaledes boede Professor Wöldike her fra 1810 til sin Död 1813, og efter ham Prof. Theol. Hor- nemann fra 1813, indtil han i Aaret 1816, efter Etatsr. Bugges Död, kom igicn til at boe i en af de gamle Residentser, s • '< o) Engelstoft Univers. Annal. 1810. 1 B. S. 217 ff. og 1811 1 B. S. 79. p) ovenf. S. 68. Anm, y. * §) Jvf. Selmers Akadem. Tidend. 1833 S. 119 ff. r) Dette er senere skeet. Ifölge kongel. Resolutioner er i Aaret 1825 Bygningsgrunden Nr. 43 i store ' Kannikestræde,1 som hörte til den af Etatsr. Wöldike sidst beboede Residents, bleven solgt for 3610Rbdlr. Sölv, og i Aaret 1827 ligeledes Bygningsgrunden Nr. 35 paa Hiörnet af store og lille Kannikestræde, der sidst beboedes af Conferentsraad Obelitz, afhændet for 1685 Rbdlr. r. Sölv. s) I Anledning af denne Plan var det Hensigten at acqvirere for Universitetet de to ubetydelige Huse og Grunde inden for denne Omkreds, som vare privat Eiendom, hvorfor ogsaa i Aaret 1819 det ene af disse Huse, paa Hiörnet af Fiolstrædct og Chrystalgaden beliggende, blev kiöbt. 20