Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

IL Bi gihic altsaa over til at imodegaae de Indvendin- ger, der navnlig fra den ærede Finantsministers Side ere gjorte imod at gaae i den Retning, vi ansee for den rigtige, og i hvilken Hs. Exellences Tankegang, efter hans egne Ord, ogsaa i lang Tid er gartet, uden at han bog har kunnet overvinde de Betænkeligheder, der have forhindret ham i at forelægge Rigsraadet et paa denne Retnings Grundsætninger baseret Forslag, og som, efter Hs. Epellences Formening, under de nu givne Forhold, have en meget væsentlig, ja endog af- gjorende, finantsiel Betydning. Her er nemlig ikke, siger Ministeren, Tale om at sorge for at flaffe Staten visse Indtægter alene i den nærmeste Fremtid, her er ikke Tale om, saalcdes som naar Toldlovgivningen disku- teres i det engelske Parlament, at tage et aldeles væ- sentligt og overvejende Hensyn til, hvorledes man flat frembringe Balance i Budgettet for det forestaaende Aar, som altsaa her maatte være for de forestaaende 2 Aar, net her er Tale om noget ganske Andet, her er Tale om, hvorledes vi ikke alene flnlle flaffe de fornødne Ind- tægter tilveie,. men tillige ordne os paa en saadan Maade, at det i den Fremtid, som vi kunne forudsee vil komme, vil blive os muligt at flaffe forøgede Indtæg- ter; thi, siger Ministeren, vi komme til at trænge til forøgede Indtægter igjennem vort indirekte Skatte- væsen. Naar det er Tilfældet, vedbliver Ministeren, vil det let sees, at det System, som ganer ud paa at