Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

20 refererer sig til den Systemet gjennemgaaende Tanke, at Raaprodnkternes Fritagelse for Told netop er in- dustriens eneste naturlige Krav, ogsaa med Hen- syn til, at den Kapital, Industrien hidtil har maat- tct stikke i Tolden af Raaprodukterne, spares den ved Frigivelsen. Den ærede Finantsminister udvikler dernæst det System, vi hidtil have fulgt heri Landet i vor Told- lovgivning ligefra 1797, idet vi paa en Tid, da andre Lande endnu vedligeholdte prohibitive Toldsatser, have forladt Prohibitivsvstemet og indfort modererede Told- satser, og mere og mere have udviklet dette System. Ja, dette erkjende vi tilfnlde, men den ærede Minister maa ogsaa erkjende, at nu ere flere af disse Lande tgjen til Gjengjæld løbne, enkelte endog meget langt fra os, og det er derfor, efter vor Formening, rigtigt, at vi snarest muligt soge at indhente dem. Ministeren ynder ikke Englands Exempel, men han gjor dog selv opmærksom paa, at heller ikke England paa eengang har betraadt Frihandelsbanen; forst i Tyverne begyndte England at reformere Toldsatserne i denne Retning, fortsatte hvad det saaledes havde begyndt i Trediverne, Fhrgethverne, Halvtredsindsthverne, og gjorde endelig det sidste Skridt i Aaret 1860. — Men den irrede Finantsminister siger jo selv, at vi derimod begyndte 1797, og om vi ogsaa nu i 1863, som vi ville haabe, virkelig opmandede os til at gjore et betydeligt skridt fremad, vilde vi dog neppe komme saalangt som Eng- land i I860, uagtet vi have været ca. 30 Aar længere om Beien. — Det vil dog saaledes, netop i Henhold