Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

25 fatter i Frihandelstidsfkriftets 6te Hefte pro 1862, Pag. 357, har erkjendt, vistnok vil gjore det til en uafviselig Nødvendighed at drøfte Sporgsmaalet om en Skat, navnlig paa „Baierst Dl". Den ærede Finantsminister er ikke vis paa, om s. Ex. Konsumen af Kaffe vilde aftage, naar, man lagde en Told paa den, der var betydelig ftørre, end den nærværende; temmelig overbeviist er han derimod om, nt man, dersom man lagde en betydelig hoiere Told paa, ikke vilde faae den Mængde fortoldet, som man nu gjor. Den forste Deel nf dette Sporgsmaal skulle vi, da den dog kun af den ærede Finantsminister er stillet hen, ikke indlade os videre paa; vi skulle det saa meget mindre, som Etatsraad Broberg, under Forhandlingen i Rigsraadet, grundigt imødegik en lig- nende Bemærkning fra Justitsraad Poulsens Side*), idet han (B), ligesom vi, forudsatte et Tillæg i Tolden paa Kaffe as et Par Skilling, eller 2 Sk. pr. A. Men hvad vi her itke kunne undlade at imodegaae, er den Attring as Finantsministeren, at der om ogsaa Kon- sumen forblev uformindsket, ikke vilde blive fortoldet saameget som nu. — Bi kunne ikke nægte, at vi meget nsdig vilde have hort denne Attring i Rigsraadet, og navnlig af den hoitagtcde Finuntsmiuisters Mund; thi naar og saalænge vi ikke bevæge os paa de prohibitive Toldsatsers Gebet, bør saadanne Mringer, der forst vare berettigede, hvis vi ikke vare Herrer over vor egen *) Cfr. Nigoraadstidenden for ide ordentlige Samling, Pag. 1269.