Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

30 folgende Afsnit være vor Opgave at bevise det aldeles Ugrundede og Indholdsløse i en saadan Beskyldning. Forinden vi gaae over til disse Betragtninger, skulle vi imidlertid først med Hensyn til den hsitagtede Finantsininisters Ittringer i sit andet og sidste Fore- drag i Tarifsagen, om Beskyttelseshensynene, henvise til de tidligere af oö omtalte 2de Artikler i Frihandels- foreningens Tidsskrifts 5te Hefte for 1862 og lste Hefte fort863, betitlede resp. „Industrien contra Be- skyttelsen" og „Haandværksdriften og Beskyttelsen", lued hvilke Artiklers Indhold vi fuldstændig samstemme, og der- næst i Korthed berøre det as Flere, men navnlig af Konferentsraad David, omhandlede, saakaldte politiske Spørg smaal; vi sige i Korthed, fordi vi for øørigt aldeles kunne henholde os til, hvad Byfoged H. Hage derom har udtalt, væsentligt mod D a v i d s Foredrag. Raar Regeringen gjentagende forelægger for „Dan- marks Riges" Nigsraad, Udkast til en Toldlov til Vedtagelse, saa vilde det, et at tale om det aldeles Absurde i den Antagelse, at Regeringen kun paa Skromt skulde have forelagt Naadct et saadant Lov- forslag, jo være det allerstørste Mistillidsvotum, man kunde give deri, naar man ikke vilde behandle det as Hensyn til de politiske Forhold. Thi deri laae jo bog Utvivlsomt, at man ansaae Regeringen for for afmægtig til at faae en saadan Lov gjennemsort, selv om den vedtoges af Randet, ligesom man neppe paa nogen mere eftertrykkelig Maade kunde lægge for Dagen, at man ansaae Fcellesforfatningen, for Dan- marks Riges Vedkommende, for „ikke at være i aner-