Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

Forfatter: G. C.

År: 1863

Forlag: Sally B. Salomons Tryk

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 66

UDK: 337

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 74 Forrige Næste
33 Finantsministerens for omhandlede Attringer, der ogsaa ere varierede, navnlig af Oberst Tscherning, at man ved at indføre en Tarif, bygget paa Frihandelsgrnnd- sætningerne, tager Byrden fra den Rige og kaster den over paa den Fattige; Mringer, der, efter vor For- mening, aldrig burde være fremkomne, navnlig fra den hoitærede Finantsminister, just fordi de ere sua far- lige, naar der ikke er indre Sandhed i dem. Vel nære Di ikke den ringeste Tvivl om, at den hoitagtede Minister, selv i det Dieblik han fremførte dem, har troet, at de indeholdte Sandhed, men fra Minister- bænken at fremføre det Slags Wringer, uden at være fuldkommen overbeviist om, at deres Rigtighed ikke lader sig modbevise, om man end kan forudsee, at det i alt Fald ikke paa Stedet lader sig gjore, er et i hmeste Grad farligt Experiment, desto farligere, jo kraftigere det vilde være til at stolte Modstanderne af Frihan- delsshstemet, hvis det var begrundeligt i de virkelige faktiske Forhold. — Net, Sandheden er den, at matt, ved at gj en nem fore Frihandelsideen, gjør vel imod alle Klasser, men dog meest imod de fattigere, d. e. navn- lig: „Arbejderklassen i Samfundet." Tidligere havde man alene Theorien at the til, for at slotte denne Paastand, nu har man tillige Praxis og navnlig Eng- lands, hvis indvundne Resultater i denne Henseende den bøitagtebc Finantsminister formeentlig burde have gjort sig notere betjendt med, eller i alt Fald ladet jig gjennemtrcrnge af, forinden han udtalte sig om dette Sporqsmaal; Hans Exellence vilde da sikkert have sparet sig de fremtidige Banskelig heder, som de af hum 3 1