Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

47 Fordeel for de Rige paa de Fattiges Bekost- ning, fuldstændigt ere tilbageviste, knnne vi derimod paa den anden Side ikke give Afkald paa Fordringen af den Indrømmelse fra Modstandernes Side, at Frihandelsprincipernessaavidt mulige Gjennem- forelse i det Hele taget ere til ganske overordentlig For deel især for de saakaldte fattigere Klasser og navnlig for Arbeiderklassen. Vi sige i det Hele taget, thi medens vi i det Foregaaende kun have viist, at Skattebyrden af Tolden ikke falder sværere, men snarere lettere paa bemeldte Klasser, under Frihandelstariferne, selv om deres Kaar og Skatteevne ikke for- bedredes. have vi endnu ikke taget Hensyn til det betydelige Opsving, font ikke alene Theorien længe har forudsagt, men som ogsaa nu praktiske Kjendsgjerninger have leveret uomstødelige Beviser for, at Frihandelen medfører for Arbeidet, og altsaa for de med dette sig befljcrftigende Klassers Vilkaar og Skatteevne. — Til- lægges der dette overordentlig vigtige Hensyn den til- børlige Vægt, maa jo fornuftigviis enhver Modstand mod at flaae ind paa Frihandelsveien aldeles for- stumme, naar det forovrigt noksom er paaviist og ved Kjendsgjerninger konstateret, at alle andre Hensyn eud de reent finantsielle med Lethed lade sig overvinde. — Men de reent finantsielle er der jo Ingen, der i tjøiere Grad respektere end netop Frihandelens For- fægtere, som langt fra for Tiden at forlange en ube- tinget Frihandel, jo kun i Samfundets velforstuaede almindelige Interesser udbede sig en tidssvarende Fri- handelstaris, baseret paa Forudsætningen om den samme