Tarifsagen Og Arbeiderklassens Interesser I Frihandelen
Nærrmest Med Hensyn Til Rigsraadets Foregaaende Og Eventuelle Behandling Af Tarif-Udkastet

59 brUgsartikler, eller Formindstelsen af Tolden af disse, der har Betydning for de arbejdende Klasser. — Hvad det kommer an paa for dem, er Forandringer, der kunne give Produktionen ftørre Liv, forege Afsætningen og Ombytningen med Udlandet og derved i det Hele skaffe dem en fterre Sum af Arbeide. — Vi skulle her gjenkalde i Erindringen de vægtige Ittringer, som fremkom fro den engelske Finantsminister Gladstone under Diskussionen af Budgettet for 1861, Mringer, der ikke støttede sig blot til Theoricr, men til vidtud- ftrakte og afgjorende Erfaringer. „Det er en Vildfarelse," scmlcdes udtrykte han sig omtrent, „naar man antager, at det bedste Middel til at hjælpe de arbejdende Klasser ligger i at foretage Forandringer med Hensyn til de Artikler, som de for* bruge. Dersom 3 (Underhuset) ville skaffe dem den storste Sum af Goder, skulle I i Særdeleshed soge at indvirke paa de Artikler, som staffe dem den største Sum af Arbeide. Hvad er det, som især har for- bedret deres Stilling i de sidste Aar'? Det er ikke den Omstændighed, at Lovgivningen hist og her har nedsat Afgifterne paa een eller anden Gienstand, som de arbejdende Klasser forbruge, mcd 1 eller 2 Pence. Derved er ikke den store Forbedring i deres Stilling, som er foregaaet i de sidste 12—15 Aar, fremkaldt, uei, Aarsagen er Frigjorelsen nf Ardeidct og Udvidelsen af Markedet, derved cr Arbejdslønnen stegen. Lad os tage de store Forandringer, som cre foregaaede i Lov- givningen med Hensyn til Kornvarerne! det er ingen - lnude vist, at I have givet de arbeibenbc Klasser Brod