Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

101 diske Sværme ere hidindtil folgende blevne de berømteste: ver saakaldte November-Phcenomen (12. til 14 Novbr.) og det, som indtræffer paa ven hellige Laurentius's Fest (10. August), hvis „ilvagtige Taarer" i England allerede for længe siden omtales i en Kirke-Calender, og i gamle Tradi- tioner^", som en periodisk meteorologisk Begivenhed. Uagtet ver allerede i Natten fra 12. til 13. November 1823 ester Kloden i Potsdam var bleven feet en stor Blanding af Stjernestud og Ildkugler af den forffjelligste Størrelse, og det samme 1832 havde været Tilfældet i hele Europa, fra Portsmouth indtil Orenburg ved Uralfloden, ja selv i den sydlige Hemisphære i Isle de France; saa ledede dog egentlig forst den uhyre Stjerneffudsvcerm, som Olmsted og Palmer jagt- toge i Nordamerika, den 12. til 13. Novbr. 1833, og i hvilken paa eet Sted faldt i ni Timer idetmindste 240000, sammentrængte ligesom Sneeflokker, til Antagelsen as Phæno- menets Periodicitet, og til den Idee, at store Stjerneskud- sværme ere knyttede til visse Dage. Palmer i Newhaven erindrede Meteorfaldet fra 1799, som Ellicot og jeg forst have beffreoet98, og om hvilket ved ven Sammenstilling af det Iagt- tagne, som jeg har givet, er bleven beviist, at det blev sect i det nye Continent samtidig fra Mguator indtil Ny-Herrnhut i Grønland (Br. 64° 14') imellem 46° og 82° Længde. Man erkjendte med Forbavselse Tidsepochens Identitet. Den Strom, som den 12. til 13. Novbr. 1833 fra Jamaica indtil Boston (Br. 40° 21') blev seer paa hele Himmelhvælvingen, gjentoges 1834 i Natten fra den 13. til 14. Novbr. i de Forenede Stater i Nordamerika, dog med noget ringere Intensitet. I Europa har dens Periodicitet siden med stor Regelmæsfighed stad- fæstet sig. En anden, ligesaa regelmæssig indtrædenve Stjernestud-