Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

103 og samme Bane. De saakaldte smaa Planeter imellem Mars og Jupiter frembyde os, med Undtagelse af Pallas, i deres saa snævert sammenslyngede Baner et analogt For- hold. Om Forandringer i de Epocher, paa hvilke Strøm- men bliver synlig, eller om Forsinkelser i de Phæno- mener, paa hvilke jeg allerede længe har gjort opmærksom, antyde en regelmæssig Fremrykken eller Vaklen af Knu- derne (Jordbanens og Ringenes Skjæringspunkter), eller om Zonen, ved de smaa Legemers Ulige Gruppering og ved deres meget ulige Afstand fra hverandre, har en saa betyde- lig Brede, at Jorden forst i flere Dage kan gjennemskjære yen; derom kan man endnu ikke have nogen afgjorende Mening. Saturns Maanesystem viser os ligeledes en Gruppe paa det noieste med hverandre forbundne Verdenslegemer af uhyre Brede. I denne Saturn-Gruppe er den yderste (syvende) Maanes Bane af et saa betydeligt Gjennemsnit, at Jorden i sin Bane omkring Solen forst t tre Dage vilde tilbagelægge et lige Rum. Naar i een af de sluttede Ringe, hvilke vi tænke os som betegnende Banerne for de periodiske S t r o m m e, Asteroiderne i den Grad ere Ulige fordeelte, at der deri kun gives saa tæt sammentrængte og Sværm-frembringende Grupper, saa begriber man, hvorfor glimrende Phæno- mener, som de i November 1799 og 1833, ere overmaade sjeldne. Den skarpsindige Olbers var tilbøjelig til at antage, at det store Phcenomen, i hvilket Stjerneskud, blandede med Jldkngler, faldt som Sneeflokke, forst vilde gjentage sig den 12. til 14. November 1867. Undertiden er November-Asteroidernes Strøm kun bleven synlig i et smalt Rum af Jorden. Saaledes viste den sig s. Er. i Aaret 1837 i England i stor Pragt som meteoric shower, imedens en meget opmærksom og øvet Iagttager i