Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

152 vigelse fra samme (Deklinationen eller Misviisningen). Samvirkningen Udad betegnes derfor graphisk ved tre Systemer af Linier, de isodynamiske, isokliniske og isogoniske (d. e. hvor der findes lige Kraft, lige Inclination og lige Declina- tion). Disse stedse bevægede, oscillerende fremskridende Cnrvers Afstand og relative Stilling forblive ikke altid de samme. Den totale Afvigelse forandrer sig i visse fünfter79 paa Jorden, f- Er. paa den vestlige Deel af Antillerne og paa Spitzbergen, i et heelt Aarhundrede aldeles ikke, eller idetmindste paa en hidindtil Umærkelig Maade. Ligeledes viser det sig, at de isogoniste Curver, naar de i deres seculære Bevægelse komme fra-* Havets Overflade paa et Continent eller paa en De af betydelig Omfang, de da længe dvæle paa samme, og, Under den endelige videre Fremskrive», bøje sig. Denne efterhaanden stedfindende Forandring i de Former, som ledsage Translationen, og det i Tidernes Lob saa Ulige- lig sig Udvidende østlige og vestlige Declinationers Rige, gjor det vanffeligt, i de graphiffe Fremstillinger, som tilhore forstjellige Acrrhundreder, at Udfinde Formernes Overgange og Analogier. Hver Green af en Curve har sin egen Historie; men denne Historie naaer hos de vestlige Folkeflag ingensteds længere tilbage, end til den mindeværdige Epoche (13. Septbr. 1492), da den Nye Verdens Gjenopdager fandt, 3° vesten for den azorifle De Flores's Meridian, en Linie uden Misviis- ntng80. I hele Europa, med Undtagelse as en ringe Deel af Rnsland, hersker fortiden en vestlig Declination, medens mod Slutningen af det 17. Aarhundrede, først i London 1657 og dernæst i Paris 1669 (altsaa forstjellig trods den ringe Afstand og i det korte TidsrUm af 12 Aar), Magnetnaalen viste lige imod Nord. I det østlige Rnsland, osten for Wol- gas Udløb, ved Saratow, Nischney-Nowgorod og Archangel,