Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

154 gjort opmærksom paa^, at der nt (ta gives en Region paa Jorden, sandsynligviis imellem den terrestrifle og den mag- netiske Mquator, i hvilken ingen daglige periodiske Varia- tioner ville være at bemærke. En saadan fjerde Curve er hidindtil endnu ikke Udfundet. Ligesom man kalder -e Punkter paa Jordens Overflade, hvor den horizontale Krast (Misviisningen) forsvinder, og hvor Inklinationen naaer sit Maximum, m a g n e t i sk e P o l e r, og plejer at tilsirive disse Punkter ftørre Vigtighed, end der egentlig tilkommer bein83, saaledes bruger man Be- nævnelsen den magnetiske WqUator om den Curve, i hvilken Naalens Heldning (Inclination) er Nul (d. e. hvor den æquilibrerede Naal hænger horizontal). Denne Linies Beliggenhed og dens Forms seculære Forandring har i ven nyere Tid været en Gjenstand for omhyggelig Under- søgelse. Ifølge det fortræffelige Arbeide af DUperrey^, som i Aarene fra 1822 til 1825 fer Gange har berørt den mag- netiske Mquator, ere begge LEquatorernes Knuder, de tvende Punkter, i hvilke Linien uden Inclination sijærer den terrestrifle Mquator og altsaa gaaer fra den ene Hemisphære over i ven anden, saa Ulige fordeelte, at Knuden ved Sen St. Thomas paa Vestkysten af Afrika i Aaret 1825 befandt sig, ad den korteste Vei, i en Afstand af 1881/»0 fra Knuden i Sydhavet ved de smaa Gilberts Øer (næsten i Viti- Gruppens Meridian). Jeg har ved Begyndelsen as dette Aarhundrede havtLeilighed til i en Hoide af 11200 Fod over Havet astronomisk at bestemme det Punkt (7° 1' sydt. Br. og 48° 40, vestl. Længde), hvor i det Indre af det Nye Continent Andeskjceden mellem Quito og Lima krydses af den magnetiste Mquator. Dernæst passerer den hele Sydhavet i ven syd- lige Hemisphære, idet den tillige langsomt nærmer sig den