Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
terrestriske Wquator. Over i den nordlige Hemisphære gaaer
den først kort førend den naaer det indiffe Archipelag, be-
rører kun Sydspidserne af Asien og træder ind i det afrikanfie
Fastland vesten for Den Socotora, næsten i Strædet Bab-el-
M and eb, hvor den da har fjernet sig meest fra den terrestriffe
Mquator. Idet den hernæst gjennemstjcerer de ubekjendte
Lande i det indre Afrika i Retning mod Sydvest, vender saa-
ledes denne magnetifle Wquator i Golfen ved Guinea til-
bage til den sydlige Trope-Zone, og fjerner sig saameget fra
ven terrestriske WqUator, at den berører den brasilianske Kyst
ved Os Jlheos norden for Porto Seguro under 15° sydl.
Brede. Derfra indtil Cordillerernes Hoislette, imellem Sølv-
gruberne ved Mecuipampa og Jncaernes gamle Sæde, Cara-
marca, hvor jeg kunde iagttage Jnclinationen, gjeunemlober
den hele Sydamerika, som hidindtil under disse sydlige Breder
er et magnetisk Terra incognita, ligesom det Indre as Afrika.
Ved nye Iagttagelser, som ©abtne85 har samlet, vide
vi, at OverskjæringspUnktet (Kunden) ved Den St. Thomas
fra 1825 til 1837 allerede er vandret 4 Grader fra Dst mod
Vest. Det vilde have været ualmindelig vigtigt, tillige at vide,
om det modsatte Punkt ved Gilberts-Verne i Sydhavet har
nærmet sig ligesaa meget mod Vest til Meridianen af Caro-
tinerne. Det her givne almindelige Overblik maa være til-
strækkelig til at knytte de forskjellige Systemer af tilncrrmelses-
viis parallelle isoklinifle Linier til det store Ligevcegts-Phæno-
men, som aabenbarer sig i den magnetiffe Wquator. Ved
Udgranstningen af Lovene for den telluriske Magnetisme er
vet ingen ringe Lettelse, at den magnetifle Equator, hvis
oscillerende Formforandring og Knuders Bevægelse, som medføre
forandrede magnetiske Brever, udøve en Indflydelse^''
paa Naalens Holdning i de fjerneste Verdensegne, ved et