Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
155 terrestriske Wquator. Over i den nordlige Hemisphære gaaer den først kort førend den naaer det indiffe Archipelag, be- rører kun Sydspidserne af Asien og træder ind i det afrikanfie Fastland vesten for Den Socotora, næsten i Strædet Bab-el- M and eb, hvor den da har fjernet sig meest fra den terrestriffe Mquator. Idet den hernæst gjennemstjcerer de ubekjendte Lande i det indre Afrika i Retning mod Sydvest, vender saa- ledes denne magnetifle Wquator i Golfen ved Guinea til- bage til den sydlige Trope-Zone, og fjerner sig saameget fra ven terrestriske WqUator, at den berører den brasilianske Kyst ved Os Jlheos norden for Porto Seguro under 15° sydl. Brede. Derfra indtil Cordillerernes Hoislette, imellem Sølv- gruberne ved Mecuipampa og Jncaernes gamle Sæde, Cara- marca, hvor jeg kunde iagttage Jnclinationen, gjeunemlober den hele Sydamerika, som hidindtil under disse sydlige Breder er et magnetisk Terra incognita, ligesom det Indre as Afrika. Ved nye Iagttagelser, som ©abtne85 har samlet, vide vi, at OverskjæringspUnktet (Kunden) ved Den St. Thomas fra 1825 til 1837 allerede er vandret 4 Grader fra Dst mod Vest. Det vilde have været ualmindelig vigtigt, tillige at vide, om det modsatte Punkt ved Gilberts-Verne i Sydhavet har nærmet sig ligesaa meget mod Vest til Meridianen af Caro- tinerne. Det her givne almindelige Overblik maa være til- strækkelig til at knytte de forskjellige Systemer af tilncrrmelses- viis parallelle isoklinifle Linier til det store Ligevcegts-Phæno- men, som aabenbarer sig i den magnetiffe Wquator. Ved Udgranstningen af Lovene for den telluriske Magnetisme er vet ingen ringe Lettelse, at den magnetifle Equator, hvis oscillerende Formforandring og Knuders Bevægelse, som medføre forandrede magnetiske Brever, udøve en Indflydelse^'' paa Naalens Holdning i de fjerneste Verdensegne, ved et