Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
mod al Forventning hidindtil ikkun givet negative Resultater.
Luftelektricitetens Tilstand fandtes under de stærkeste Nordlys
uforandret.
Derimod forandredes alle den tellUriffe Magnetismes tre
Krastyttringer, Declination, Inclination og Intensitet, sam-
tidigt med Polarlyset. I een og samme Nat virker dette paa
den ene Ende af Naalen snart tiltrækkende, snart frastødende
i de forskjellige Timer, efterhaanden som det udvikler sig.
Den Paastand, at ifølge de af Parry paa Melvilles D i
Nærheden af Magnetpolen samlede Kjendsgjerninger, Nord-
lysene ikke afficere Maguetnaalen, men tvertimod virke som
en beroligende Potents, er tilstrækkelig bleven gjendrevet ved
de nøjagtigere Undersøgelser" af Parrys egen ReisejvUrnal
og ved de stjønue Observationer af Richardson, Hood og
Franklin i Nord-Canada, ligesom senest af Bravais og Lottiu
i Lapland. Nordlysets Udvikling ersaaledes, som, som vi allerede
ovenfor have bemærket, en forstyrret Ligevægts Gjenoprettelses-
act. Virkningen paa Naalen er forstjellig i Forhold til Erplo-
sionens større eller mindre Heftighed. Paa den natlige Vinter-
station i Bosekop lod den sig stedse erkjende, undtagen naar
Lysphænomenet viste sig meget svagt og dybt nede ved Hori-
zonten. De opstyvende Straalecylindere har man siarpsindig
sammenlignet med den Flamme, som fremstaaer ved den slut-
rede Kreds af den Voltaiste Soile imellem tvende Kulspidser
i lang Afstand fra hinanden, eller efter Figeau imellem en
Sølv- og en Kulspidse, og som af Magneten tiltrækkes og
frastødes. Denne Analogie gjor det idetmindste undværligt
at antage metalliske Dampe i Dunstkredsen, hvilke berømte
Physikere betragte som Substrat til Nordlyset.
Naar dette lysende Phænomen, hvis Oprindelse vi føge
i den .galvaniske Strøm, og anfee det som en Bevægelse