Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

168 mod al Forventning hidindtil ikkun givet negative Resultater. Luftelektricitetens Tilstand fandtes under de stærkeste Nordlys uforandret. Derimod forandredes alle den tellUriffe Magnetismes tre Krastyttringer, Declination, Inclination og Intensitet, sam- tidigt med Polarlyset. I een og samme Nat virker dette paa den ene Ende af Naalen snart tiltrækkende, snart frastødende i de forskjellige Timer, efterhaanden som det udvikler sig. Den Paastand, at ifølge de af Parry paa Melvilles D i Nærheden af Magnetpolen samlede Kjendsgjerninger, Nord- lysene ikke afficere Maguetnaalen, men tvertimod virke som en beroligende Potents, er tilstrækkelig bleven gjendrevet ved de nøjagtigere Undersøgelser" af Parrys egen ReisejvUrnal og ved de stjønue Observationer af Richardson, Hood og Franklin i Nord-Canada, ligesom senest af Bravais og Lottiu i Lapland. Nordlysets Udvikling ersaaledes, som, som vi allerede ovenfor have bemærket, en forstyrret Ligevægts Gjenoprettelses- act. Virkningen paa Naalen er forstjellig i Forhold til Erplo- sionens større eller mindre Heftighed. Paa den natlige Vinter- station i Bosekop lod den sig stedse erkjende, undtagen naar Lysphænomenet viste sig meget svagt og dybt nede ved Hori- zonten. De opstyvende Straalecylindere har man siarpsindig sammenlignet med den Flamme, som fremstaaer ved den slut- rede Kreds af den Voltaiste Soile imellem tvende Kulspidser i lang Afstand fra hinanden, eller efter Figeau imellem en Sølv- og en Kulspidse, og som af Magneten tiltrækkes og frastødes. Denne Analogie gjor det idetmindste undværligt at antage metalliske Dampe i Dunstkredsen, hvilke berømte Physikere betragte som Substrat til Nordlyset. Naar dette lysende Phænomen, hvis Oprindelse vi føge i den .galvaniske Strøm, og anfee det som en Bevægelse